Det ¤¤Stockholmske blodbad¤¤ sikrer kong Christian II tilnavnet Tyran. Hjemme forsøger han at gennemføre reformer, som begrænser adelens og præsternes magt

Den 20. januar 1523 tvinger den jyske adels oprør den danske konge Christian II til at abdicere og overlade tronen til sin onkel hertug Frederik af Holsten. Dermed er nederlaget totalt for én af de mest omdiskuterede figurer i den danske kongerække.
Længe før han bliver kronet til konge, gør Christian sig bemærket på flere måder. Han står til at arve magten over det danske rige og Kalmar Unionen, som i over 100 år har bundet Danmark, Norge og Sverige sammen under dansk herredømme.
I 1506 får Christian overladt styret af Norge. Hans barske og enerådige styre bringer ham hurtigt på kant med de virkelige magthavere i Danmark: de mægtige adelsmænd i Rigsrådet.
Efter faderens død i 1513 samles Rigsrådet for Unionen for at kåre en ny konge for de tre lande. Rigsrådet præsenterer Christian for en såkaldt håndfæstning, et dokument der sikrer adelens magt. Det binder kongen til Rigsrådets beslutninger og fastholder adelens magt til frit at vælge konge. Repræsentanten fra Sverige vil ikke vide af Christian, og valget af tronfølgeren til den svenske krone udsættes.
I 1515 gifter Christian sig med Isabella fra den habsburgske kongefamilie, som er i direkte familie med den romerske kejser Karl V i Tyskland. Christian holder dog stadig fast ved sin elskerind Dyveke, som han har medbragt fra Norge og undgår kun problemer med kejseren, fordi Dyveke dør under mystiske omstændigheder i 1517.
Adelsmanden Torben Oxe bliver mistænkt for at have myrdet Dyveke, men bliver frikendt af Rigsrådet. Alligevel lader Christian Oxe henrette. Fra da af gør han alt for at begrænse adelens magt og i stedet øge borgerskabets indflydelse på regeringen.
Samtidig begynder Christian at generobre Sverige. Da han i november 1520 lader sig krone som svensk konge i Stockholm, anholder han sine vigtigste politiske modstandere, blandt andre flere biskopper og henretter dem offentligt. Det 'Stockholmske blodbad' sikrer Christian tilnavnet Tyran.
Hjemme forsøger Christian at gennemføre store reformer i tidens ånd, som begrænser adelens og præsternes privilegier og forbedrer vilkårene for forretningsfolk og selvejerbønder. Blandt andet forbyder han herremænd at købe og sælge deres fæstebønder, som om de var slaver, og han sikrer småhandlende pladser i byernes laug for at forhindre monopoler.
Adelen er alt andet end begejstret, de frygter, at Christian er ved at tage sig enevældig magt.
Da Sverige igen gør oprør, og Christian hæver skatterne for at føre krig, gør den jyske adel oprør. Den 20. januar 1523 tvinger adelen kongen til at abdicere til fordel for hans onkel Frederik. Trods Frederiks løfter om frit lejde bliver Christian anholdt og holdt som fange i 27 år.