Afrika Kontakt søger nye aktive frivillige, der vil deltage i enten informationsarbejde eller projektarbejde
Foreningen Afrika Kontakt arbejder med at støtte projekter og sociale bevægelser i Sydafrika, Zambia, Swaziland, Zimbabwe og Uganda.
I det arbejde søger foreningen nye aktive frivillige, der vil deltage i enten informationsarbejde eller projektarbejde.
'Vi arbejder politisk med hele Afrika, men har dog vores fokusområder inden for emner som:
* Dansk udviklingsbistand og -politik.
* Demokratisering og styrkelse af civilsamfundet.
* Handel og udvikling.
* Naturressourcer og forvaltningen af dem.
* Migration, nationalt og internationalt.'
Sådan skriver Morten Nielsen i en invitation under overskriften: Vi kan bruge dig, og du kan lære noget nyt.
De, der har lyst til at lave sådan en deal, kan dukke op hos Afrika Kontakt i Wesselsgade 4 på Nørrebro i København den 4. februar klokken 18.
På dette åbne informationsmøde vil foreningens arbejde og rammer blive præsenteret.
Man kan snuse mere til foreningen på hjemmesiden www.afrika.dk.
I korthed præsenterer foreningen sig selv således:
Afrika Kontakt er en solidaritetsbevægelse med rødder i kampen mod apartheid.
Foreningen arbejder i solidaritet med folkelige bevægelser og støtter bevægelsernes mobilisering og kamp for at sikre økonomiske, demokratisk og sociale rettigheder.
Afrika Kontakt arbejder for en ændring af politiske magtforhold og fordeling af samfundets ressourcer, for derved at bidrage til en ny og mere retfærdig global udvikling, der gavner Afrikas befolkninger.
Torsdag den 4. februar kl. 18.00 hos Afrika Kontakt, Wesselsgade 4, København N
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278