Debatmøde om Haiti som et nyt eksempel på ¤¤den katastrofe-kapitalisme¤¤ og ¤¤nyliberale chok-terapi¤¤, som forfatteren Naomi Klein skriver om
Den fattige haitianske befolkning er ekstremt hårdt ramt af det store jordskælv. Det værste i 200 år. Cuba sender sine læger, og USA sender sine soldater.
I medierne er Haiti på i alle nyhedsudsendelser.
Nødhjælp strømmer til landet, og befolkningens vilje til solidaritet er stor.
Men få kender virkeligheden i Haiti, der ikke er et land, som ret mange danskere har besøgt.
På torsdag den 4. februar kan du møde Per Holm Pedersen i Arbejderens Bogbutik. Her vil han vise billeder og fortælle om egne oplevelser under besøg i Haiti i 2004, 2006 og 2008.
Per Holm Pedersen har været med i et fagligt solidaritetsprojekt i Haiti og Den Dominikanske Republik og har derfor opholdt sig og rejst på øen i længere tid.
Arbejderens Bogbutik har også inviteret Albert Jensen, redaktør af leksikon.org og blandt andet mangeårig aktiv i Internationalt Forum. Han vil fortælle om Haitis historie, og endelig bidrager Sven-Erik Simonsen fra dagbladet Arbejderens udlandsredaktion med informationer om den aktuelle situation i landet.
I forlængelse af de tre oplæg vil der være tid til spørgsmål og debat, blandt andet om de ildevarslende informationer om, at USA er ved at gennemføre en de facto besættelse af Haiti, og at Haiti er et nyt eksempel på 'den katastrofe-kapitalisme' og 'nyliberale chok-terapi', som forfatteren Naomi Klein skriver om i sin bog: Chokdoktrinen, katastrofekapitalismens opkomst.
Bogbutikken har Naomi Kleins bog til salg.
Griffenfeldsgade 26, Kbh. N
torsdag 4. februar kl. 19.30
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278