Ved udformningen af det Tyske Kejserrige bruger Bismarck Henriks rejse til Canossa som eksempel på, at ¤¤tysk storhed altid har været undertrykt af fremmede magter¤¤

Den 28. januar i 1077 står en barfodet mand kun iklædt en simpel skjorte og venter i den iskolde vind foran porten til borgen Canossa i det nordlige Italien. Manden er den retmæssige kejser af det Hellige Romerske Rige og Europas mægtigste mand efter Paven. Hans historie er én af middelalderens store legender.
Manden er Henrik, konge af de Tyske Lande, en samling af konstant rebelske hertugdømmer. Henrik IV kæmper at bevare magten og bruger det meste af sin tid på krig mod ambitiøse adelsfolk.
Han har dog én fordel: Han er retmæssig arving til posten som kejser over det Hellige Romerske Rige, beskyttet af Pavestaten. Kejserrigets hellighed er det dog så som så med. Fra kejserrigets oprettelse har kejseren ligget i strid med Pavemagten.
I starten har Henrik et godt forhold til Paven, men fra Pave Gregor VII`s indsættelse i 1073 går det galt. Gregor VII kræver, at kun Paven og hans stedfortrædere kan udnævne præster og biskopper. Af politiske grunde er Henrik imod, for de tyske ærkebiskopper er blandt hans vigtigste politiske støtter.
Den såkaldte investitur-strid bliver én af middelalderens voldsomste konflikter mellem kirke og kongemagt. I 1075 er striden blevet så voldsom, at Henrik nægter at anerkende Gregor som pave. Året efter banlyser og ekskommunikerer Gregor Henrik. I middelalderen er det en alvorlig sag. Henrik må ikke få adgang til gudstjenester eller tale med kristne, og hans politiske modstandere truer med at kaste hans rige ud i flere borgerkrige. Henrik forsøger at mødes med Paven for at forhandle fred, men Gregor frygter, at Henrik vil tvinge ham til at ophæve banlysningen og flygter til fæstningen Canossa.
I januar 1077 rejser Henrik til Italien, men uden sin hær. Han og hans følge går over Alperne på bare fødder kun iklædt en bodsskjorte, en klædedragt vævet af dyrehår der er lavet for at være så ussel og ubehagelig som muligt. Da han kommer til Canossa 25. januar for at bede om tilgivelse, nægter Gregor at lukke op.
Først 28. januar lukker Gregor Henrik ind for at give ham den pavelige tilgivelse. Borgerkrigen bryder dog ud alligevel. Henrik ender med at invadere Rom, smider Gregor på porten og udnævner Clement III som 'anti-Pave'.
Til trods for en lille betydning er Henriks 'Canossa-gang' blevet symbol på selv-ydmygelse, og udtrykket bruges stadig om det at bede om tilgivelse hos en anden person.
Investitur-striden fortsætter og trækker skygger længere op i tiden. Under udformningen af det Tyske Kejserrige i slutningen af 1800-tallet bruger Otto von Bismarck rejsen til Canossa som eksempel på, at 'tysk storhed altid har været undertrykt af fremmede magter'.