EU i hverdagen sender direkte hver tirsdag på Albertslund Nærradio
Studievært Jan Vogel sidder klar hver tirsdag klokken 15 i programmet 'EU i hverdagen' på Albertslund Nærradio til en times direkte udsendelse med aktuelle gæster i studiet og over telefonen.
Programmet i februar ser i store træk sådan ud:
I eftermiddag taler Rina Ronja Kari og Lars Østergaard Møller om, hvad der er kommet ud af Folkebevægelsen mod EU`s netop afholdte strategikonference i Odense.
Den 9. februar vil Rasmus Bro Cleensen orientere om Folkebevægelsens Ungdoms situation. Og Ditte Staun fortæller om at være radikalt byrådsmedlem i Skive Kommune.
Den 16. februar vil sanger og musiker Niels Hausgaard forklare, hvorfor sagsøgergruppen kører en retssag mod regeringen, fordi den fortrød en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.
I samme udsendelse redegør Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat og med i Radikalt EU-kritisk Netværk, for konsekvenserne ved at afskaffe vores retslige undtagelse.
Den 23. februar taler Elsebeth Kaufholz, formand for Folkebevægelsen mod EU`s Københavnsledelse, om de kommende udfordringer. Og Klaus Hækerup, fredsforsker, forholder sig til spørgsmålet: Er tiden kommet til at få afskaffet vores undtagelser?
94,5 mhz / hybrid 104,5
hver tirsdag kl. 15-16
www.albertslundradio.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278