Kanonskudene regnes for at være de sidste kamp-handlinger under den amerikanske frihedskamp. Elitens rettigheder er sikret og den føderale stat har vist sin magt

Den 3. februar 1787 nærmer en stor gruppe mænd sig et militært våbenlager i byen Springfield i staten Massachussets.
Størstedelen af gruppen består af veteraner fra kampen imod briterne.
I 1783 har de 13 territorier, der senere skal danne grundlaget for USA, vundet deres selvstændighed efter en lang og blodig krig imod det britiske koloniherredøme.
Den nye politiske elite med de såkaldte 'founding fathers' i spidsen er ved at udarbejde grundlaget for den nye føderale stat USA.
I mellemtiden er store dele af befolkningen optaget af helt andre problemer. Langt størsteparten af de soldater, der har gjort tjeneste i krigen på amerikansk side, har været frivillige fra underklassen, først og fremmest landarbejdere og bønder.
De frivillige har under krigen ikke modtaget nogen form for betaling, men har selv måttet anskaffe såvel udstyr som forsyninger. Tusindvis af veteraner er derfor havnet i dyb gæld uden chance for at betale deres lån.
Alligevel begynder kreditorerne straks efter krigen at inddrive deres tilgodehavender med alle midler.
I sommeren 1786 er situationen blevet så spændt, at mange blandt de fattige veteraner er på randen af oprør. Mange steder møder lokale veteraner op ved retsbygningerne for at forhindre dommerne i at behandle gældssager, der kan sætte folk på gaden.
Den 19. september bryder oprøret for alvor løs, da flere hundrede veteraner under ledelse af Daniel Shays afbryder retshandlingen ved Massachussets' højesteret, hvor man netop er ved formelt at anklage en gruppe oprørske veteraner.
Fra da af spreder oprøret sig til hele staten, uden at myndighederne formår at gøre noget, for de militser der skal sørge for ro og orden består oftest af veteraner, der selv er i fare for at blive udplyndret af lånehajerne eller sat i gældsfængsel.
Oprøret vækker dyb uro i den politiske elite. I vinteren 1786/87 har konflikten nået et niveau, hvor såvel myndighederne som oprørerne begynder at samle folk til en egentlig hær. Begge sider mangler dog våben.
General Benjamin Lincoln, der er blevet sendt i felten for at knuse oprøret, finder sig selv i spidsen for 4.000 mand. Lincoln beder om tilladelse til at forsyne sine tropper fra våbenarsenalet i byen Springfield, men får afslag fordi kun Kongressen kan træffe sådan en beslutning, og den er ikke forsamlet endnu.
General Lincoln vælger alligevel at sætte kurs mod arsenalet og når frem den 3. februar kun få timer før Shays' oprørere når frem. Trods den manglende tilladelse vælger Lincoln at bruge arsenalets våben, og efter tre kanonsalver er oprørerne slået på flugt.
I de kommende uger driver Lincolns tropper og de lokale myndigheder klapjagt på oprørerne. Flere hundrede bliver fængslet og adskillige dømt til døden. I sidste ende bliver kun to oprørere hængt. Resten bliver frigivet i de kommende år, en del bliver dog straks efter sat i fængsel på grund af ubetalt gæld.
Kanonskudene den 3. februar 1787 regnes normalt for at være de sidste kamphandlinger under den amerikanske frihedskamp. Shays' oprør er knust, elitens rettigheder er sikret og den føderale stat har vist sin magt.