I disse mange år har ingen tænkt på de miljømæssige konsekvenser af krigens affald, men nu står Fedje Kommune med en gigantisk miljøkatastrofe

Et pletskud med konsekvenserDen 9. februar 1945 sejler en tysk undervandsbåd med en værdifuld last om bord nordpå langs den norske vestkyst på vej mod Japan.
En motorskade tvinger imidlertid ubåden til at vende om og sætte kurs mod Bergen. Uvist for besætningen har de kun få timer forinden med nød og næppe undsluppet døden. En britisk ubåd er på jagt efter dem i området, og har ikke tænkt sig at lade dem slippe.
Den oceangående ubåd U-864 har ikke haft en nem karriere i Nazi-Tysklands marine. Det meste af tiden er gået med konstante ombygninger og optræning af besætningen. I oktober 1944 får kaptajn Ralf-Reimar Wolfram så endelig sin første store opgave: U-864 skal fragte en last på 67 tons kviksølv, der er en vigtig ingrediens i flere typer sprængstof, til Japan udenom den britisk/amerikanske blokade af Atlanterhavet.
Rejsen kommer dog langt fra til at gå som planlagt. U-864 har problemer med den 'snorkel', der tillader båden at sejle for motorkraft under vandet, og må konstant lægge til ved forskellige havne for at foretage reparationer.
Det bliver februar før U-864 endelig stævner ud med sin last af kviksølv pakket i næsten 2.000 stålflasker i bunden af båden. Foruden besætningen befinder der sig også adskillige militære eksperter om bord, som skal hjælpe den japanske krigsindustri.
Radiomeddelelser om U-864's afrejse bliver imidlertid opsnappet af den britiske flåde, der straks sender ubåden HMS 'Venturer', under kommando af den erfarne kaptajn James Launders, på jagt efter det lette bytte.
I første omgang lykkes det U-864 at undvige faren, men den 9. februar sætter en motorskade ind. Støjen fra den skadede motor er let at opfange for Venturer's lytteudstyr, og snart får kaptajn Launders' besætning pejlet sig ind på U-864 ud for øen Fedje. Over flere timer jagter Venturer U-864 i blinde under vandet kun ved hjælp af lytteudstyret.
Kaptajn Launders ved, at den tyske ubåd er meget bedre bevæbnet end hans egen båd, og kaptajn Wolfram vil ikke give sig til at slås, når hans båd har motorskade og desuden er fyldt med giftigt kviksølv. I stedet begynder U-864 at lave zig-zag manøvrer for at forvirre forfølgerne.
Efter noget tid har kaptajn Launders dog udregnet mønsteret i manøvrerne og affyrer fire torpedoer spredt ud over det område, hvor han mener ubåden vil befinde sig. Det lykkes U-864 at undvige tre af torpedoerne, men derved kommer kaptajn Wolfram til at styre ind på den fjerdes bane. Torpedoen sprænger sig vej igennem skroget, der øjeblikkeligt kollapser på grund af trykket under vand.
Alle ombordværende på U-864 bliver dræbt øjeblikkeligt, og båden synker på 150 meters dybde. I dag husker militærhistorikere historien, fordi det er den eneste gang, at én ubåd har sænket en anden, mens begge har været neddykkede.
I de senere år er folk, der bor på på og omkring øen Fedje desværre blevet mindet om historien af helt andre grunde. Da vraget af U-864 bliver fundet i 2003 viser det sig nemlig, at de tres år på bunden af havet har fået de mange flasker med kviksølv til at ruste og indholdet til at sive ud.
I disse mange år har ingen tænkt på de miljømæssige konsekvenser af krigens affald, men nu står Fedje Kommune med en gigantisk miljøkatastrofe. I øjeblikket siver omtrent fire kilo kviksølv ud om året, mere end nok til at forurene miljøet i flere kilometers omkreds, og al badning og fiskeri er nu forbudt på Fedje.
Med en total last på 67 tons kviksølv udgør U-864 en tikkende bombe under miljøet for hele Norges vestkyst. Siden 2008 har der været sat planer i værk for enten at hæve vraget og den farlige last eller simpelthen begrave det under et tykt lag sand og grus. Oprydningen ventes at komme til at koste mindst én milliard norske kroner.