Robert Bruce, der startede ud som englændernes allierede og endte som Skotlands befrier, er et glimrende eksempel på middelalderens politiske virkelighed
Den 10. februar 1306 finder et mord sted i den fransiskanske klosterkirke i byen Dumfries i Skotland.
Offeret er John III Comyn, overhoved for én af de rigeste og mægtigste adelsfamilier i Skotland. Hans morder er hans rival, Robert Bruce, der otte år senere kommer til at lede skotterne til sejr over englænderne og efterfølgende bliver konge over det frie Skotland.
I 1296 har den engelske konge, Edward I, fordrevet den skotske konge John Baliol og besat hele Skotland. Blandt de første til at gøre oprør imod englænderne er den mægtige Comyn familie. Det bringer hurtigt Comyn familien på kant med Bruce'erne, som på dette tidspunkt støtter kong Edwards besættelse. Faktisk bliver ét af modstandskampens første slag udkæmpet mellem fædrene til John Comyn og Robert Bruce, hvor John selv bliver taget til fange.
Efter at have tilbragt nogle måneder i engelsk fangenskab, bliver John Comyn sluppet fri og slutter sig kort efter til Williams Wallace's folkelige opstand.
Efter Wallace's nederlag ved Falkirk i 1298, overtager John Comyn posten som 'Skotlands beskytter' og leder af modstandskampen sammen med ingen ringere end Robert Bruce, som nu har tilsluttet sig oprøret.
Selv om oprørerne officielt stadig støtter den fordrevne John Baliol, har Robert Bruce helt andre planer. Han er nemlig én af topkandidaterne til at overtage kongetitlen, hvis ikke Baliol vender hjem fra sit eksil.
Bruce forlader dog allerede samarbejdet i år 1300 for at gå sine egne veje. I mellemtiden går krigen alt andet end godt for skotterne. Selv om John Baliol vender tilbage fra sit eksil, er der ingen hjælp at hente fra Skotlands allierede Frankrig. Opbakningen til Baliol svinder hurtigt ind, og John Comyn bliver tvunget til at forhandle fred med kong Edward.
I mellemtiden samler Bruce flere og flere støtter omkring sig og gør åbent krav på titlen som konge af Skotland. Der er imidlertid én stor forhindring, der står i vejen for ham: John Comyn.
I februar 1306 inviterer Robert Bruce John Comyn til forhandlinger om et nyt samarbejde. For at begge parter skal kunne føle sig trygge, skal forhandlingerne foregå i fransiskaner-klosteret i byen Dumfries.
John Comyn ankommer til forhandlingerne uden at ane uråd, men midt under morgenbønnen den 10. februar trækker Bruce pludselig en dolk og stikker Comyn til døde lige foran alteret i kirken.
Kilderne er ikke enige om, hvor vidt mordet finder sted som en del af et slagsmål eller om der er tale om et koldblodigt mord. Under alle omstændigheder har Bruce nu ryddet sin farligste rival af vejen.
I løbet af de kommende år samler Robert Bruce støtte fra den samlede skotske adel, og i 1314 vinder han både magten og kongetitlen over et frit Skotland, da han besejrer englænderne ved det spektakulære slag ved Bannockburn og erobrer borgen i Edinburgh.
Robert Bruce, der startede ud som englændernes allierede og endte som Skotlands befrier, er et glimrende eksempel på middelalderens politiske virkelighed med skiftende alliancer, bedrag og af og til et mord på en besværlig rival.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278