21 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/HELE LANDET - Længe leve Moder Jord - ¤¤Jalalla Pachamama¤¤

KØBENHAVN/HELE LANDET - Længe leve Moder Jord - ¤¤Jalalla Pachamama¤¤

Fredag, 19. februar, 2010, 00:00:00

I morgen kan du møde Bolivias ambassadør i Danmark. Han inviterer klima- og miljøaktive til Bolivia på Moder Jords dag i april

Den 22. april er af FN udnævnt til 'Moder Jords dag'. Det besluttede FN`s Generalforsamling på et møde den 22. april sidste år på initiativ af Bolivias præsident Evo Morales.
I år vil datoen blive fejret over hele verden i lyset af kampen for at redde kloden fra en klimakatastrofe. Samme dag vil præsident Evo Morales deltage i en international klimakonference, som afholdes i byen Cochabamba i Bolivia.
Danske klima- og miljøaktivister samt andre interesserede inviteres til at deltage i konferencen i Bolivia. De, der ikke rejser til Cochabamba opfordres til at gennemføre en festligholdelse af Moder Jords dag her i Danmark.
Blot to uger efter at Evo Morales kom tilbage til Bolivia efter sin deltagelse i COP15 i København, udsendte han en appel om at mødes i Bolivia til en folkenes klimakonference fra den 19. til den 22. april.
I morgen kan man høre om klimakonferencen i april på et møde i Karens Minde Kulturhus på Wagnersvej 19 i København.
Mødet stater klokken 15, og der bliver oplæg ved Bolivias ambassadør Eugenio Poma og Hans Henrik Samuelsen fra Klimaforum09.
Efter oplæggene bliver der debat og diskussion af mulighederne for at gennemføre en markering i Danmark af Moder Jords dag den 22. april.
Alle interesserede er velkomne, understreger Bolivias ambassadør, der har taget initiativet sammen med blandt andre Klimaforum09, Dansk-Cubansk Forening og Foreningen Casa Latinoamericana.
På mødet kan deltagerne få en række interessante materialer. Blandt andet den begrundede invitation, som Evo Morales har udsendt samt heftet med hans '10 bud for at redde planeten, menneskeheden og livet'. Også forslaget om at gennemføre en global folkeafstemning om klima, vil ligge på mødet.

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, København SV. Lørdag den 20. februar kl. 15-18.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder