Zolas anklage går først og fremmest på den underliggende anti-semitisme i Dreyfuss-affæren, men også på en korruption i retssystemet, der undergraver borgernes lighed for loven

Den 23. februar 1898 bliver den franske forfatter og samfundsdebattør Émile Zola arresteret af det franske politi.
Ti dage forinden har han i et åbent brev til præsident Félix Faure rettet en hård anklage imod såvel det franske militær som myndigheder og domstole i forbindelse med deres behandling af den såkaldte Dreyfuss-affære.
Alfred Dreyfuss har indtil 1894 været kaptajn ved artilleriet, da han pludselig bliver stillet for en militærdomstol anklaget for spionage og idømt livsvarigt fængsel for forræderi.
Selv om der i 1896 fremkommer beviser for Dreyfuss' uskyld, og selv om den virkelige skyldige faktisk bliver udpeget, afviser domstolen af genåbne sagen mod Dreyfuss og dækker i stedet over den skyldige. I de følgende måneder skaber Dreyfuss-affæren voldsom debat i Frankrig, der først og fremmest kommer til at dreje sig om Dreyfuss' afstamning.
Dreyfuss kommer fra en jødisk familie, og for hans støtter er der ingen tvivl om, at det har gjort ham til et let mål og en velegnet syndebuk for at dække over en alvorlig spionage-skandale i militæret.
Som så mange andre steder i Europa er store dele af det franske samfund gennemsyret af antisemitisme, og det er da også få, der åbent træder frem og støtter Dreyfuss.
Én af dem er den kendte forfatter Émile Zola. Den 13. februar 1898 skriver han et åbent brev til præsident Faure, som han får udgivet på forsiden af avisen L'Aurore. Brevet med titlen 'J'Accuse' (Jeg Anklager) retter en række voldsomme beskyldninger imod såvel hærledelsen som domstolene og det franske samfund som helhed. Zolas anklage går først og fremmest på den underliggende antisemitisme i Dreyfuss-affæren, men også på en korruption i retssystemet, der undergraver borgernes lighed for loven.
Den 23. februar bliver Zola så hentet af politiet og stillet for retten anklaget for injurier og dømt efter en 14 dage lang retssag. Efter domsafsigelsen flygter Zola til England, hvor han bliver omtrent ét år indtil Faure-regeringens sammenbrud i 1899.
Efter en lang appelsag lykkes det i 1906 Dreyfuss at blive frikendt for alle anklager og han bliver siden tilkendt Æreslegionen som et plaster på såret. Alt dette når Zola dog ikke at opleve. Han dør under tragiske omstændigheder i 1902 af kulilteforgiftning, da skorstenen i hans hus stopper til.
'Jeg Anklager' er i dag ét af Zolas mest kendte skrifter og er nærmest blevet synonymt med retfærdig indignation.