Den 16. november i 2003 stiller den blot 23-årige amerikanske fredsaktivist, Rachel Corrie, sig foran en israelsk militærbulldozer i Rafah i det dengang besatte Gaza

Rachel Corrie er i det besatte Palæstinen og arbejder for den internationale solidarietsbevægelse ISM, som konkret støtter palæstinenserne kamp mod den israelske besættelsesmagt.
Denne dag vil aktivisterne forhindre, at besættelsesmagten jævner et hus i Rafah, som tilhører den palæstinensiske farmaceut Samir Narallah. Planen er som så ofte før at stille sig fysisk i vejen for de israelske militærbulldozere.
Ifølge øjenvidner knæler Rachel Corrie, iført en selvlysende jakke, på vejen mindst 15 meter foran bulldozeren. Hun begynder straks at fægte med armene og skriger, som aktivisterne med stort held tidligere har gjort.
Da bulldozeren kommer så tæt på Rachel Corrie, at den skubber til jorden under hendes fødder, kravler hun op på jordbunken, som bulldozeren skubber foran sig. Hendes hoved og øverste del af kroppen er synlige over maskinens brede skovl, så soldaten, der fører maskinen, tydeligt kan se den unge fredsaktivist.
Alligevel fortsætter føreren ufortrødent, og Rachel Corrie falder bagover. Føreren fortsætter fremover, selvom de øvrige aktivister løber henimod bulldozeren og en råber i en megafon. Han fortsætter indtil Rachel Corrie ligger begravet under bulldozeren.
Israels militær afviser, at drabet på Rachel Corrie skete med fuldt overlæg. Militæret har tilmed produceret en video om hændelsen, der frikender militæret for at være ansvarlig for drabet.
Men i dag syv år efter sidder militæret alligevel på anklagebænken i Haifa. Rachel Corries forældre har anlagt sag mod Israels forsvarsministerium med krav om erstatning.