12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - SAA efterlyser forslag til Årets sikkerhedsrepræsentant 2010.

HELE LANDET - SAA efterlyser forslag til Årets sikkerhedsrepræsentant 2010.

Tirsdag, 16. marts, 2010, 00:00:00

Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, SAA, ønsker at sætte fokus på de aktive sikkerhedsrepræsentanter, som alt for sjældent får anerkendelse for deres store indsats for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

De står i forreste række, når det gælder om at tage deres kollegers problemer op, og er ved siden af tillidsrepræsentanten en central person, når det gælder spørgsmål om de daglige arbejdsvilkår i virksomhederne.
Den årvågne og aktive sikkerhedsrepræsentant er 'guld værd', både for sine kolleger og virksomheden. Et godt arbejdsmiljøarbejde er kendetegnet ved, at arbejdsmiljøloven bliver håndhævet i et klima, hvor ledelsen respekterer og samarbejder med de ansattes valgte sikkerhedsrepræsentanter.
Det er ikke små krav, som stilles til sikkerhedsrepræsentanten. De findes i tusindvis spredt ud på både private og offentlige arbejdspladser. De kan ikke prale af at have fået en længere uddannelse i arbejdsmiljø, men med den fornødne kombination af stædighed og smidighed har de produceret flotte resultater til gavn for deres kolleger og samfundet.
Derfor: Har du/I et forslag, så fortæl det til SAA! Årets sikkerhedsrepræsentant vil blive hædret på SAA`s årsmøde i Århus den 24. april.

Kontakt John Graversgaard: graversgaaard@get2net.dk eller 27 20 72 90 - www.arbejderakademiker.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder