Dansk-Cubansk Forening inviterer interesserede med på en ¤¤anderledes tur til Cuba med fokus på kunst og kultur¤¤
En rejse til Cuba med fokus på kunst og kultur foregår 16 dage i oktober 2010. Efterårsferien - uge 42 - indgår i rejsen, men det er endnu afklaret om den anden uge ligger før efterårsferien eller efter.
Måske er der nyt om datoerne i morgen aften, når de to rejseledere inviterer alle interesserede til uforpligtende informationsmøde om turen.
Det foregår i Dansk-Cubansk Forenings lokaler på Nygårdsvej 52, København Ø fra klokken 19.00
'Dansk Cubansk Forenings studietur i efteråret 2010 har fokus på kunst i den bredeste forstand: Billedkunst, arkitektur og design, men også musik, dans og teatre bliv der rig lejlighed til at opleve', skriver de to rejseledere Krista Sørensen og Doris Høgh.
'Desuden er det meningen, at der afsættes tid til at rejsedeltagerne skal have mulighed for at være praktisk udøvende samt opsøge emner af særlig interesse.
De enkelte dage forsøges organiseret således, at dagen splittes op i to dele, hvoraf den ene del består af besøg på en kunst- eller kulturinstitution eventuelt ledsaget af et foredrag; den anden del bruges til at give deltagerne lejlighed til at deltage i undervisning eller anden aktivitet, som relaterer sig til kunst- og kulturområdet.
Desuden vil der være mulighed for forskellige aftenarrangementer, som har sit udgangspunkt i forskellige former for cubansk kultur', skriver rejselederne videre.
Rent geografisk vil turen koncentrere sig om byerne Havanna, Trinidad og Cienfuegos.
Der er endnu ikke et færdigt program, fordi det er hensigten at inddrage deltagerne i den endelige og mere deltaljerede udformning af programmet, oplyser rejselederne.
Så derfor kan man onsdag aften ikke blot høre mere om denne rejse, man kan selv komme med sine ønsker til rejsens program.
Informationsmøde onsdag 24. marts kl. 19.00 i Dansk Cubansk Forening, Nygårdsvej 52. st. København Ø. Tlf: 38 10 15 50 Email: post@cubavenner.dk
www.cubavenner.dk
Cuba-brigade til juli
Brigade til Cuba allerede fra den 5. til den 20. juli 2010.
To uger i sommerferien er det muligt at deltage i alle tiders klassiske studie- og arbejdsbrigade til Cuba.
Brigadisterne bor i en lejr 30 kilometer fra Havanna. Der er et fuldt program med 6-7 halve arbejdsdage. Cirka ti besøg på arbejdspladser, i skoler, børnehaver, lægehuse og i fagforeninger, politiske organisationer samt historiske og kulturelle institutioner.
Om aftenen er der fest i brigadelejrens 'Mangolund'... og i weekenden udflugt til stranden.
Pris 3250 kroner og flybilletten til Cuba.
Kontakt Dansk-Cubansk Forening for nærmere oplysninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278