Det Nødvendige Seminarium tilbyder en international læreruddannelse. Interesserede kan besøge seminariet på Tvind den 1. til 4. april
Det Nødvendige Seminarium (DNS) tilbyder en 'international og helt unik læreruddannelse', som seminarielærer Puk Billeskov formulerer det.
Under DNS uddannelsens fire år kommer deltageren blandt andet til at:
1: Tage på studierejse til Asien i fire måneder:
'Rejsen får os til at vælge side: for menneskene og for det gode liv - for at vi giver os til at arbejde for det, der skal gøres bedre', lyder det i et hefte om uddannelsen.
2: Arbejde i skolepraktikstilling i 11 måneder:
Hver studerende får en stilling på en kostskole eller på et opholdssted i Danmark. Den studerende får ansvaret for skolens fritids- og weekendprogram. Der er rejser til andre lande med eleverne, og den DNS-studerende lærer at undervise.
3: Arbejde i skolepraktik på et lærerseminarium i Afrika i 6 måneder:
Ulandshjælp fra Folk til Folk driver 21 lærerseminarier i Angola, Mocambique og Malawi. De DNS-studerende er her med til at uddanne fremtidens lærere til landsbyskoler i Afrika.
4: At være del af fællesskabet:
Uddannelsen slutter med at tage eksaminer. I den periode af uddannelsen er der også indlagt en række andre aktiviteter, blandt andet at lære at spille teater og musik.
Hvis man er interesseret i at snuse til denne særlige læreruddannelse kan man tilmelde sig et åbent hus, som foregår i påsken på Tvind. Fra den 1. til den 4. april.
Det hold DNS-studerende, som netop er vendt hjem fra fire måneders rejse til Asien vil fortælle om deres oplevelser.
Det gør de med input til alle sanserne. Maden, underholdningen og informationen dufter og smager og har lyde.
Det fire dages program koster 350 kroner, inklusive kost og logi (medbring sovepose).
Åbent hus er rettet mod unge, der kunne være interesserede i at studere på DNS, men andre er også velkomne. Men kan skal kontakte seminariet på forhånd for at blive tilmeldt, oplyser Puk Billeskov.
Det Nødvendige Seminarium, Skorkærvej 8, 6990 Ulfborg. www.dns-tvind.dk. Ring på telefon 24424133.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278