Med Sadats kompromis anerkender Egypten Israel som en stat og giver israelske skibe lov til at passere Suezkanalen
Den 26. marts 1979 underskriver Egypten og Israel en formel fredsaftale i Washington D. C. og afslutter over 30 års konstant krigstilstand.
Fredsaftalen er resultatet af Camp David-aftale fra året før. I den indgår Egyptens præsident Anwar El Sadat og Israels premierminister Menachem Begin med USA`s præsident Jimmy Carter som mellemmand den første store diplomatiske aftale mellem Israel og et arabisk land.
Camp David-forhandlingerne er først og fremmest resultatet af Sadats initiativer for at begynde bilaterale fredsforhandlinger med Israel udenom Egyptens allierede. Siden den sidste krig med Israel i 1973 har Sadat støt og roligt arbejdet på at nærme sig USA og NATO og lægge afstand til sine allierede i den arabiske verden og de socialistiske lande.
En vigtig del af at fedte sig ind hos USA er at komme på talefod med Israel. I november 1977 chokerer Sadat resten af verden ved at besøge Israel som den første arabiske statsleder. Åbningen af de diplomatiske forbindelser bliver stærkt understøttet af USA`s præsident Carter, der ser det som en personlig mission at sikre fred i Mellemøsten, vel at mærke på Israels præmisser.
Camp David-forhandlingerne bliver Carters største diplomatiske triumf, da det lykkes ham at få en aftale i stand, selv om Sadat og Begin slet ikke vil tale med hinanden ansigt til ansigt.
Hovedpunkterne i aftalen bliver bekræftet med underskrivelsen af fredsaftalen i Washington. Egypten anerkender formelt Israel som en stat og giver israelske skibe lov til at passere Suezkanalen.
Til gengæld giver Israel afkald på Sinai-halvøen, som landet besatte i krigen i 1967. Sadat er kommet ind i varmen hos USA og NATO. Resten af den arabiske verden og en række af Egyptens gamle allierede er alt andet end begejstrede over fredsaftalen.
Ved at gå udenom sine allierede og FN undergraverEgypten ethvert håb om at kunne lægge et stærkt pres på Israel for at opgive resten af de besatte områder fra krigen i 1967. Også i Egypten vokser den folkelig vrede over aftalen, og den 6. oktober 1981 bliver Sadat snigmyrdet af organisationen Islamisk Jihad. Den største skuffelse er dog hos palæstinenserne, der siden 1948 har været de virkelige ofre for Israels aggressive ekspansionspolitik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278