I år er det 25 år siden, at OK-forhandlingerne ender i omfattende strejker og aktioner. I nogle uger vendes der op og ned på, hvem der har magten

Det er 28.marts 1985, klokken er 7.59. I dag vil Folketinget vedtage et regeringsindgreb, der skal stoppe den overenskomst-strejke og lockout, der involverer over 300.000, men som reelt berører hele det danske samfund.
Klokken 8.00 blokerer omkring 1000 arbejdere alle ni broer, der fører over til Christiansborg. Blokaderne er 100 procent effektive og hindrer politikerne i at møde i Folketinget til tiden. Aktionen er et af højdepunkterne i det, der bliver kaldt påskestrejkerne.
Op til overenskomstforhandlingerne i 1985 er der store forventninger om op når resultater. Arbejdspladserne kræver blandt andet 35 timers arbejdsuge, markante lønstigninger og fuld dyrtids- og taktregulering og afskaffelse en dagpengereform, der har forringet de arbejdsløses vilkår.
Som vanligt er der langt mellem arbejdspladsernes og arbejdsgivernes krav. Forligsmanden pønser på en mæglingsskitse og LO-lederne har signaleret, at de vil acceptere løsningen, uden at arbejdspladsernes krav r opfyldt. Alligevel bryder forhandlingerne sammen og 24. marts starter konflikten, hvor over 300.000 arbejdere er i konflikt.

Regering griber ind
Konflikten berører vitale dele af samfundet såsom kraftværkerne, udkørslen af benzin og offentlig transport. De faglige ledere forventer en strejke, hvor de strejkende hæver strejkestøtten i fagforeningen og ellers passer sig selv. Men sådan går det ikke.
Op til forhandlingerne er der opstået aktive tillidsmandsnetværk i de store byer, der har holdt flere tillidsmandsmøder. Her er indstillingen at der skal kæmpes for kravene. Der bliver holdt arbejdspladsmøder og lavet blokader, der hvor strejken ikke er effektiv.
Den borgerlige regering under Poul Schlüter gør hurtigt klart til et regeringsindgreb for at stoppe konflikten. Da Folketinget skal vedtage indgrebet 28. marts slår de strejkende til. Aktivisterne inden aftalt at holde blokaden til klokken 12. Politiet bryder den sidste blokade klokken 11.30 og regeringsindgrebet bliver vedtaget.
Indgrebet træder i kraft 1. april og så skal strejker og lockouter stoppe. Men det gpr stik modsat. Strejkerne udvikler sig og nye grupper går i konflikt. Blandt andet går tusinder af offentligt ansatte med, hvis overenskomststrejke skal træde i kraft få dage senere. Daginstitutioner lukker, undervisningen indstilles, arbejdet på sygehuse sænkes til det livsnødvendige og den offentlige transport er mange steder lammet.

26 byer aktionerer
I København demonstrerer over 100.000 foran Christiansborg. I Aalborg, Århus og Odense er der store demonstrationer,og i byer som Stege, Odder, Skjern, Ringkøbing, Silkeborg, Grenå og Tarm aktionerer også.
Dagen efter regeringsdiktatet træder i kraft, beslutter over 4000 københavnske tillidsfolk at indkalde til et tillidsmandsmøde 9. april og en landsdækkende aktionsdag 10. april lige efter påske. På aktionsdagen 10. april er der er arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i over 26 byer. Det er umuligt præcist at opgøre, hvor mange, der deltog i påskestrejkerne, men opgørelse peger på et tal mellem 500.000 og 750.000!