Er det sandt, at vi som forbrugere kan påvirke produktionen af varer og service og dermed udnyttelse af naturressourcer og graden af forurening, gennem vores indkøb?

Vi er under påvirkning af mange forskellige interesser, langt ud over det rimelige. Men vi er nødt til at tage stilling til, hvad vi vil støtte, og hvad vi vil gå imod.

Er det rimeligt, at jeg som beboer på denne planet pålægges et ansvar for global opvarmning og klimaforandringer på baggrund af de valg, jeg træffer? Er det overhovedet vigtigt at afgøre, hvem der er skyld i klimakrisen?

Ja, som forbrugere kan vi påvirke produktionen, men ikke meget. Det er vigtigt, at vi gør os klart, hvordan klaveret spiller.

Reklamens magt

Det er ikke sådan, at der bliver fremstillet lyserøde skjorter, motordrevne saltkværne med indbygget lys eller et udvalg af 117 forskellige smartphones med ikke-genbrugelige komponenter, fordi mennesker har et naturligt behov for disse produkter, eller fordi produktionen af dem modvirker global opvarmning.

Tværtimod, der bliver investeret mange penge i adfærdsmanipulation (reklamer) for at få os til at synes, at lyserødt er flot i dag, (men grimt i morgen, hvor gult bliver sagen), og at det er så u-cool ikke at have den seneste e-dims.

Manipulationen kan virke modsætningsfuld med tanke på myriaden af forskellige produkter af samme type; vi kan jo ikke købe dem allesammen. Her skal vi huske den ideologiske overbygning, som gælder uanset vores valg af produkter: Forbrug er livskvalitet. Frihed er at kunne vælge mellem forskellige ting. Miljømæssig bæredygtighed er en moderetning, ikke vores allersidste redningsplanke.

Ja, det er rimeligt, at vi hver især indser, at vores forskellige valg har konsekvenser, også for miljøet. Nogle valg er lettere eller mere attraktive end andre, men er desværre ikke altid de miljømæssigt mest fornuftige.

Flyrejser har en slem miljøpåvirkning. Men man kan rejse mellem for eksempel København og Berlin med fly for 250 kroner, og det tager en time. Med tog koster det 750 kroner og tager syv timer. Fast fashion-T-shirt’en koster 50 kroner, den mere bæredygtigt fremstillede koster 6-10 gange så meget.

Greenwashing

Vi vælger imidlertid andet end produkter og transportmidler. Vi vælger samarbejdspartnere, pensionskasser, nyhedsmedier og politiske repræsentanter. Et gammelt dansk udtryk hedder at gøre sine hoser grønne, at appellere til nogens gunst. Nu hvor “greenwashing” er et aktuelt udtryk, er udtrykket med de grønne hoser overraskende moderne.

Producenter, serviceudbydere og politikere gør deres hoser grønne over for os, uanset at hoserne grundlæggende har en anden farve. Stillet over for hele farveskalaen er det ikke nemt at vide, om farven holder i vask. Måske bliver vi fristet. Måske undersøger vi vaskeanvisningen. Men vi vælger.

Ja, det er vigtigt at afgøre, hvem der er skyld i klimakrisen. Ikke for at få placeret skyld, så andre kan fralægge sig ansvar, men for at kunne navigere rigtigt og sætte ind med beskyttelse af vores planet og dens liv dér, hvor det får den største virkning.

Populationister anerkender, at der er en sammenhæng mellem miljøproblemer og befolkningers størrelse, men de fastholder de privilegeredes ret til privilegier og angiver verdens mange fattige mennesker som årsag til miljøproblemerne. Populationisterne vil derfor, at der skal være færre fattige. Altså ikke mindre fattigdom, men færre mennesker. Tænk selv videre. 

Klimaforandringsfornægterne har en anden mission. På trods af overvejende videnskabelig konsensus vedrørende global opvarmning og klimaforandringer som menneskeskabte forhold påstår fornægterne, at klimakrisen er ubegrundet, en skrækkampagne som er skadelig for de eksisterende økonomiske systemer.

Vi er under påvirkning af mange forskellige interesser, langt ud over det rimelige. Men vi er nødt til at tage stilling til, hvad vi vil støtte, og hvad vi vil gå imod. Vi kan ikke undskylde os med, at vi bliver ført bag lyset, for vi ved, at det sker. Der er ingen fribilletter. Vi må vælge.