24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Almene boliger som socialpolitisk skraldespand

Blogs

Nini Kristensen
Formand for Lejerforeningen Aarhus & Omegn
Aktiv og frivillig i lejerbevægelsen siden 2009. Formand for Lejerforeningen Aarhus & Omegn. Kontorchef i Lejernes Retshjælp.
Blogindlæg af Nini Kristensen
søn. 04. apr - 2021
ons. 10. feb - 2021
tir. 25. aug - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 05. juni, 2020, 09:03:24

Almene boliger som socialpolitisk skraldespand

Den almene boligsektor er den mest overvågede boligsektor. Overvågningen bliver brugt politisk til at argumentere for nedrivninger og salg af almene boliger.

Den almene boligsektor er den mest overvågede boligsektor, når det angår "typen" af beboere i de forskellige almene boligafdelinger.

Vi ser allerede nu, at overvågningslisterne bliver brugt politisk til at argumentere for nedrivninger og salg af almene boliger. 

Ud over den nationale "ghettoliste", som overvåger områder med over 1000 beboere har Aarhus kommune og BL 5. Kreds, som er sammenslutningen af boligforeninger i Aarhus, udarbejdet deres egen liste, som overvåger alle boligområder i Aarhus, det vil sige én for områder over 500 beboere samt én for almene boligområder ned til 150 beboere, blandt andet for at kunne følge udviklingen i boligområderne i takt med genhusninger af beboere fra Gellerup-Toveshøj og Bispehaven.

Aarhus har egen liste

Kriterierne i "Aarhus-modellen" er: Arbejdsløshed; "antal voksne på helbredsbetinget overførselsindkomst"; ungdomskriminalitet; udsatte børn (børn med døgn-foranstaltninger); lavindkomstfamilier (familier med friplads i daginstitution); Børns trivsel (målt via skolefravær), andelen af 15-24-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse; tryghed (målt via anmeldelser).

Det er politisk besluttede kriterier, og flertallet af disse siger reelt ikke noget om, om de beboere, som falder ind under en eller flere af disse kriterier, er dårlige naboer, eller er med til at gøre et område mere utrygt. Er man en dårlig nabo, fordi man er arbejdsløs eller ramt af kronisk sygdom?

Ud fra et socialpolitisk formål kan sådanne lister give en vis mening, men boligpolitisk bliver de et stort problem.

Vi ser allerede nu, at overvågningslisterne bliver brugt politisk til at argumentere for nedrivninger og salg af almene boliger. P.t. er det Skovgårdsparken i Brabrand, som er i søgelyset og på den politiske dagsorden, hvor der ønskes et plan klar allerede nu, i tilfælde af at Skovgårdsparken skulle ende på "den hårde ghettoliste".

Men søgelyset er også mod andre boligområder i Aarhus, som ligger omkring Ringvej 2, men som har under de 1000 beboere, som "ghettolisten" omhandler. Efterhånden som Aarhus udbygges, bliver der altså mere og mere fokus på de almene boligområder som potentielle ’udviklingsområder’, som ønskes fortættet og tilført private leje- og ejerboliger.

Man kan frygte, at der med tiden også vil komme krav om salg af almene boliger i mindre boligafdelinger med udgangspunkt i tal fra overvågningslisterne og i takt med behov for yderligere udbygning af byen.

Samtidig er der øget pres fra politikerne om at tørre kommunens sociale forpligtelser af på de almene boligforeninger.

Udsalg af bygninger

Et flertal i Aarhus Byråd besluttede i budgetforlig 2016, at der skulle sælges ud af kommunale bygninger, som blandt andet er målrettet husvilde, for at skaffe finansiering til de almene byggekvoter.

Det er et meget mærkeligt rationale, at man som kommune vil sælge ud af egne boliger for at skaffe økonomi på plads til bygning af almene boliger.

For det første tilfører det jo ikke flere boliger til den målgruppe, som de kommunale boliger er tiltænkt. Tværtimod øger det ventelisten på de almene boliger.

Derudover, er det en usund tankegang blandt byrådspolitikere at flytte den sociale forpligtelse, som kommunen har til at tilbyde boliger til husvilde, fuldstændigt over på de almene boliger. De almene boligafdelinger afgiver i forvejen hver tredje et-værelses bolig og hver fjerde flerrums bolig til kommunens akutliste.

Man kan godt forstå, at borgmester Bundsgaard er glad for de almene boliger, som han sagde på den boligsociale årskonference i Aarhus i 2019; Det er tydeligt, at Aarhus Kommune anser den almene boligsektor for at være til kommunens rådighed og skal stå parat til både at tilbyde boliger til borgere på akutlisten samt være klar til at rive boliger ned, når politikerne og developerne står klar med bulldozere og store projektplaner.

Og der kan de bruge de socialt udsatte beboere i de almene boligafdelinger som begrundelse for, at de jo ødelægger boligområder og giver dem et dårligt ry, så gode, fuldtidsarbejdende borgere ikke vil bo i området.

Det er en ubehagelig cirkel, som bør stoppes.

Nyeste blogindlæg