Efter folketingsvalget den 5. juni måtte Lars Løkke smide de berømte nøgler. Hovedparten af vælgerne stemte for en ny politisk retning, for et opgør med den voksende ulighed, fattigdom og utryghed. Og der blev udtrykt et stærkt ønske om nye og bindende mål i klimakampen.

Det er bekymrende, at det såkaldte 'forståelsespapir' ikke siger noget klart om EU's finanspagt – eller om budgetloven.

På afgørende spørgsmål i den politiske kamp måtte den borgerlige regering indkassere et valgnederlag og vige pladsen for en ny socialdemokratisk mindretalsregering – med støtte fra det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Og så blev der ellers åbnet en dør med udsigt til forandringer – båret frem af stærke forventninger. 

Faglige forventninger

I 3F København ser vi frem til, at den nye regering med støttepartier faktisk leverer varen. Vi har på linje med andre dele af fagbevægelsen en umiddelbar forventning om, at der sker noget mærkbart på følgende områder:

• Gennemførelse af politiske initiativer i kampen mod social dumping. Der skal vedtages en ny og bindende national følgelovgivning, så danske aftaler overholdes, og kampen for en social protokol i EU skal forstærkes.

• Øjeblikkelig fjernelse af opholdskravet. Der er tale om en diskriminerende, ineffektiv og bureaukratisk dagpengeregel, der underminerer retssikkerheden for arbejdsløse medlemmer.

Det springende punkt for den nye regering er imidlertid den økonomiske politik. Bliver der lagt op til et opgør med Lars Løkkes borgerlige doktriner, eller vil Mette Frederiksen i hovedsagen følge den kendte vej?

Forståelsespapiret bekymrer

Det er i den sammenhæng bekymrende, at det såkaldte 'forståelsespapir' mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og det Radikale Venstre ikke siger noget klart om den såkaldte EU-finanspagt – eller om budgetloven, som netop udløser årlige nedskæringer i den offentlige sektor, i kommuner, regioner og indenfor staten.

I 3F København ønsker vi et brud med budgetloven. Vi er ikke forpligtet til at følge EU’s finanspagt, fordi Danmark ikke er med i euroen. Og opgøret med ulighed og fattigdom kræver en styrkelse af den kollektive velfærd og dermed et brud med budgetloven.

Ulighed og fattigdom skal bekæmpes med mere tryghed, med et anstændigt forsørgelsesgrundlag – det vil sige med en hævelse af ydelserne. 3F har rejst krav om regulering af dagpengene, ikke mindst fordi de er blevet udhulet markant gennem de sidste 20 år. Og der er en direkte sammenhæng mellem en svækkelse af dagpengenes købekraft og udhulingen af de sociale ydelser.

Dagpenge og nedslidning

Derfor må den omtalte Ydelseskommission nødvendigvis også tage fat på en genopretning af dagpengenes købekraft, fordi den er et nøgleled i hævelsen af de sociale ydelser.

Og så vi ser også frem til en pensionsreform, der giver nedslidte arbejdere en værdig alderdom. Der skal være tale om en rettighed – om en kollektiv rettighed. I den forbindelse kommer vi ikke udenom at tage diskussionen om pensionsalderen og i den sammenhæng et opgør med automatikken i den stigende pensionsalder.

Forventningens glæde er ofte den største, siger det velkendte ordsprog. Der skal mere til.

Derfor fastholder vi krav og forventninger og fortsætter kampen.