Til trods for at Finanslov 2020 er meget grøn, så er den samtidig en spildt chance for at regulere flyenes stigende klimabelastning med en flyafgift.

Havde det ikke været for det vedvarende folkelige pres og demonstrationerne op til folketingsvalget, ville politikerne ikke i disse dage forhandle om en ny klimalov med 70 procent reduktionsmål i 2030.

Derfor vil Danmark stadig være et sort hul, der tillader klimaskadelig flyvning uden nogen væsentlige miljøafgifter, modsat vore nabolande. Tyskland har ovenikøbet med landets finanslov 2020 øget flyafgifterne, så forskellen til vore nabolande er voksende på dette område.

Finansloven indeholder ganske vist en minimal registreringsafgift på fly fra 2021, men den har ingen praktisk betydning for flyenes klimabelastning. Manglen i finansloven er stærkt beklagelig.

Globalt set står flytrafikken for to-tre procent af de globale udledninger af CO2 (uden at gange med mindst to for at få den reelle klimavirkning ved udledning højt oppe i atmosfæren), og uden politisk handling forventes det tal at blive fordoblet de kommende 20 år. CO2-emissionerne fra luftfartssektoren i EU er steget med 21 procent i de seneste tre år.

Desværre er flyvning ofte billigere end anden transport. Det er billigere at flyve en smuttur til London end at tage toget til Aarhus. Det er jo helt tosset, men det skyldes, at flybrændstof er fritaget for beskatning i EU, mens andet brændstof ikke er.

Afgiftsfritagelsen af flybrændstof skønnes at udgøre hele 27 milliarder euro i Europa. Men en effektiv beskatning er mulig. En lækket rapport fra Europa-Kommissionen siger, at beskatning af flybrændstof, der sælges i Europa, ville reducere emissionerne fra flyene med 11 procent (16,4 millioner tons CO2), og det endda uden at det vil få nogen nettopåvirkning på arbejdspladser eller økonomien, men i stedet give næsten 27 milliarder euro i kassen per år.

Det er akut nødvendigt at pålægge flyvning en ekstra beskatning, som passende kan bruges til at forbedre langdistancejernbanerne i Europa eller til i en overgangsperiode at dække meromkostninger ved at efterleve et (forventeligt kommende) lovbestemt iblandingskrav af ægte, CO2-neutrale brændsler i flybrændstof, eksempelvis brændsler produceret ud fra grøn strøm ved power-to-X-teknologi.

At et grønt flertal i Folketinget ikke sikrer, at flyvningen bidrager med CO2-reduktioner, fremstår populistisk og er ude af trit med befolkningen, som har indset nødvendigheden.

En nylig Megafon-meningsmåling for Politiken viser, at danskerne enten har fløjet mindre i år eller vil tage på færre flyrejser næste år. For eksempel siger 11 procent, at de flyver mindre i år, end de gjorde for et år siden, og ni procent vil flyve mindre næste år. Hele fem procent vil helt droppe at flyve, og hele 59 procent synes, at det ville være i orden med en klimaafgift på 250 kroner på flyrejser.

Men foreløbig har syv ud af 11 af Folketingets partier erklæret sig som modstandere af flyafgifter. Vi har set denne fodslæbende holdning tidligere.

Havde det ikke været for det vedvarende folkelige pres og demonstrationerne op til folketingsvalget, ville politikerne ikke i disse dage forhandle om en ny klimalov med 70 procent reduktionsmål i 2030. Nu gør politikerne klogt i igen at lytte til folkets røst.