Kære forældre!

Vi er sat ud, og det er ikke med vores gode vilje, vi ville langt hellere have lov til at passe vores arbejde og være sammen med "vores" dejlige børn.

I teknisk forstand er der jo tale om en kollektiv fyring af lærerne, hvor vi nægtes adgang til skolen, og vi får naturligvis heller ingen løn i den periode det varer.

Vi skriver denne hilsen til jer, fordi vi rigtig gerne vil forklare (ikke forsvare), hvorfor vi og vores fagforening er så grundlæggende bekymrede for Kommunernes Landsforenings (KL) ultimative krav til vores fremtidige arbejdstid. Her er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke har nogen intention om at påvirke jeres holdning til konflikten, men blot at informere jer om vores bekymringer.

I den aftale, vi har haft med KL fra 2008 til nu, underviser en lærer i gennemsnit 25 lektioner om ugen. Det er ganske rigtigt, at nogle få lærere underviser færre lektioner om ugen, men kun fordi man så har nogle andre særlige opgaver, der også skal være arbejdstid til.

For eksempel underviser skolens læsevejleder 23 lektioner om ugen, da hun bruger to lektioner om ugen på at vejlede kolleger i, hvordan de sikrer elevernes læseudvikling. (At alle skoler har fået uddannet en læsevejleder, har blandt andet medført, at danske børn er rykket fra en 18. plads i Pisa i 2010 til en fjerde plads i 2012).

Inklusion af børn, der har særlige behov, er nok den største udfordring, vi står med i dag.

Dermed lander alle lærere på det, der svarer til 25 lektioners undervisning hver uge, og den resterende arbejdstid bliver i flæng kaldt for forberedelsestid, og det er denne tid hele striden mellem KL og lærerne drejer sig om.

KL ønsker, at vi skal undervise børnene mere og have væsentlig mindre tid til forberedelse, og vi forstår egentlig godt de mennesker, der nikker anerkendende til forslaget, da det nok er den gængse opfattelse, at forberedelsestiden dækker over den tid, vi bruger til planlægning og efterbehandling af vores konkrete undervisning.

Det kan vel ikke tage lige så lang tid, som at gennemføre undervisningen? Men forberedelsestiden dækker over mange andre – næsten usynlige, men yderst vigtige – arbejdsopgaver, som sikrer en skolegang, der kommer hele vejen rundt om børnenes behov – både de faglige, personlige og sociale.

Forberedelse - hvad er det?

Blot for at give jer et lille indblik, kan I her se nogle af de opgaver, der indgår i vores forberedelsestid:

• Vi skal holde os ajour med ny forskning indenfor vores fagområder, og indarbejde det i vores undervisning

• Vi skal holde os ajour med ny forskning indenfor pædagogik og didaktik, og indarbejde det i vores hverdag og undervisning

• Vi planlægger de konkrete undervisningsforløb

• Vi laver års- og ugeplaner

• Vi finder, læser, udvælger og udarbejder materialer til vores undervisning

• Vi holder teammøder om børnenes faglige udvikling og deres trivsel, og følger op på dette i hverdagen med børnene

• Vi holder pædagogisk rådsmøder med alle lærere og ledelsen om skolens hverdag og udvikling

• Vi holder afdelingsmøder med kollegerne i indskolingen, hvor vi planlægger fælles aktiviteter, nytænker og indarbejder aftaler i hverdagen

• Vi planlægger og holder forældremøder og skole-hjemsamtaler, både de to gange årligt det er planlagt på forhånd, og de ekstraordinære. 

• Al øvrig kontakt mellem jer og os hører også til i kategorien "forberedelse"

• Vi skriver skoleudtalelser og indstillinger til socialforvaltningen, skolepsykologen og familieskolen

• Vi samarbejder og holder møder med socialforvaltning, skolepsykologer og familieskole

Hvis vi, som KL forlanger, skal undervise mere og bruge mindre tid på ovennævnte opgaver, bliver vi rigtig bekymrede for undervisningens kvalitet

Konsekvensen af KL’s krav kan blive, at vi ikke har tid til at sætte os ind i ny faglig, pædagogisk og didaktisk tænkning, men en forældelse af undervisningen vil jo først blive synlig om 8 – 10 år…

Det kan ligeledes betyde, at vi ikke har ordentlig tid til at planlægge den differentierede undervisning, så de børn, der har det for svært eller for nemt fagligt, ikke vil få de rigtige udfordringer.

Børnenes trivsel

Det kan også komme til at betyde, at vi ikke kontinuerligt kan holde vores teammøder, hvor vi planlægger tiltag for klassens trivsel og sociale fællesskab.

Vi risikerer desuden, at vi ikke har tid til at samarbejde med jer som forældre, udover to årlige forældremøder á to timer og to årlige skole-hjemsamtaler á 20 minutter – og så bliver det rigtig svært at finde "fælles fodslag" omkring jeres og vores børn.

Inklusion af børn, der har særlige behov, er nok den største udfordring, vi står med i dag. Det er politisk besluttet, at flere elever med særlige vanskeligheder skal integreres i normalklasserne. Hvis det skal ske med succes er det tvingende nødvendigt, at vi har tiden til

• Øget skole-/hjemsamarbejde

• Efteruddannelse

• Samarbejde med socialforvaltning, psykologer og andre eksterne samarbejdspartnere

Hvis vi ikke har det, bliver konsekvensen – set fra vores perspektiv – at disse børn ekskluderes fra fællesskabet, frem for at blive inkluderet.

Summa summarum…

1. Børnene bliver ikke klogere af at være sammen med os, end med andre voksne mennesker, medmindre vi har tid til faglig forberedelse og efterbehandling af vores undervisning

2. Det bliver umådelig svært for os at garantere en høj prioritering af børnenes trivsel i skolen, hvis vi ikke har tid til et tæt team- og skole-/hjemsamarbejde.

3. Vi er oprigtig bekymrede for, at inklusion ender som eksklusion, hvis ikke vi har tilstrækkelig tid til samarbejde med "systemet", forældre og efteruddannelse indenfor området.  

Det faktum, at hele konflikten mellem KL og os omkring vores forberedelsestid falder sammen med regeringens planer om heldagsskolen og folkeskolereformen, er et tilfælde, der blot fører til øget forvirring om sagens kerne.

De to ting har i realiteten intet med hinanden at gøre – udover, at vi er nogle, der kan foranlediges til at tro, at sammenbruddet i forhandlingerne skyldes en aftale mellem KL og regeringen om, at den øgede undervisningstid i heldagsskolen skal være en "gratis" løsning for regeringen. Men det er jo et tros- og holdningsspørgsmål .

Nu har vi gjort rede for, hvorfor vi ikke synes, at det vil være forsvarligt for vores fælles folkeskole, hvis vi som faggruppe accepterer KL’s ultimative krav til vores nye overenskomst.

Om nogen, beklager vi, at I bliver taget som gidsler i en situation I ikke har andel i, men vi håber, at I får hverdagen til at hænge sammen, indtil vi – forhåbentlig snart – ses igen.

Hvis I er nysgerrige efter mere om lærersidens syn på konflikten, kan I tage et kig på www.gørdetnurigtigt.dk.