4000 arbejdere kan miste livet i slavelignende forhold, før det første fløjt har lydt ved VM-slutrunden i Qatar i 2022. 

Retten til at organisere sig i fagforeninger er bandlyst, - et klart eksempel på, at styret i Qatar er bevidst omkring de forhold, som arbejderne lever og arbejder under.

Fattige asiatiske arbejdere forlader deres hjem og familier i en lind strøm - med destinationen Qatar. Håbet om, at kunne tjene penge og derved forsørge deres familier, gør disse arbejdere til et let bytte for den stenrige oliestat.

Men over 1000 af deres landsmænd er allerede vendt hjem i kister. Kafala-systemet, der binder arbejderne til deres arbejdsgivere, således at de ikke kan forlade landet uden tilladelse, til lønninger der ligger langt under det lovede, og som kan tilbageholdes i månedsvis. 

Uendeligt lange arbejdsdage i temperaturer, der kan overstige 50 grader og et ikke eksisterende arbejdsmiljø gør disse stadionbyggerier til de rene dødsfælder.

Selvmord er nok en skyggeside af dette prestige projekt. Arbejderne bor i uhygiejniske, trange, og farlige lejre, som vi i lille Danmark ikke kender magen til. 

Retten til at organisere sig i fagforeninger er bandlyst. Hvilket er et lysende klart eksempel på, at styret i den stenrige ørkenstat er nok så bevidst omkring de forhold, som arbejderne lever og arbejder under.

Sag efter sag er blevet veldokumenteret af lønmodtager- og menneskerettighedsorganisationer og medierne.

Og på trods af disse veldokumenterede og uhyggelige historier, er det historien om bestikkelse af FIFA medlemmer for at kunne sikre Qatar VM slutrunden, som fylder mest i vore medier.

Fodbold er et fantastisk spil, som skal spilles på en smuk velplejet græsplæne og ikke ovenpå en "kirkegård".

"Man skal ikke blande sport og politik". Denne tankegang er direkte naiv, for selvfølgelig skal man det. Når tusinder af mennesker skal betale med deres liv for at vi kan blive underholdt i tre uger. 

Men intet vestligt land har valgt at boykotte slutrunden eller blot at lægge et anstændigt pres på styret i Qatar. Hvorfor? Vi må jo ikke fornærme vores olieleverandør, så hellere sidde med hænderne i skødet og tie.