Når EU-landenes ledere i dag mødes til topmøde i Bruxelles, skal de træffe beslutning om første skridt hen imod en bankunion for eurolandene, nemlig etableringen af et overnationalt banktilsyn.

Tilsynet får magt til at overvåge og gå ind og kontrollere de over 6000 banker i eurolandene og magt til at fyre bankledelser, der ikke overholder EU's kapitalkrav til bankerne.

EU-flertallet i Folketinget har givet regeringen mandat til at sige ja til det overnationale banktilsyn. Til gengæld omfatter mandatet ikke en dansk tilslutning til den kommende bankunion. Men Vestager antydede tirsdag på et møde i Folketingets Europaudvalg, at meget hælder den vej.

- Der tegner et samlet værk, som gør at balancerne bliver i orden, sagde Vestager på mødet.

For regeringen har det været afgørende, at en Danmark får samme indflydelse som eurolandene i det overnationale tilsynsråd, som skal føre kontrol med bankunionens banker. Og der er opnået enighed under forhandlingerne om, at ikke-eurolandes repræsentanter i tilsynsrådet skal have stemmeret på lige fod med eurolandenes.

Ingen vetoret

Det betyder dog ikke nogen speciel dansk indflydelse, da reglerne siger, at tilsynsrådets repræsentanter ikke må repræsentere nationale interesser, men kun må tænke på det samlede EU-finansmarkeds ve og vel.

- Og tilsynsrådet træffer ikke besluting med enstemmighed. Et land kan blive stemt ned, der er er ikke nogen vetoret, understregede Margrethe Vestager.

Selv et flertal i tilsynsrådet kan dog også blive stemt ned - af den europæiske centralbank, ECB, der er tilsynrådets øverste myndighed. ECB's ledelse vil nemlig få ret til at omstøde tilsynsrådets afgørelser.

- Men ikke-eurolande vil så have ret til at undlade at følge ECB afgørelse. Til gengæld kan ECB suspendere eller udelukke ikke-eurolande fra det nye banktilsyn - på dansk foranledning dog kun, hvis det kan begrundes i "væsentlige hensyn til det fælles tilsyns integritet", oplyste Margrethe Vestager på mødet.

Dansk deltagelse?

Spørgsmålet om dansk deltagelse vil først blive afgjort, når de to andre elementer i bankunionen er faldet på plads.

Det drejer sig om at give det overnationale banktilsyn mandat til at lukke - eller redde - bankunionens banker, samt etablering af en fælles indskydergarantiordning for disse banker.

Forarbejdet til disse to elementer er dog allerede gjort. Reglerne blev vedtaget af EUs økonomi- og finansministre, da Vestager sad i EU-formandsstolen. Endnu mangler dog de sidste forhandlinger med EU-parlamentet, der også skal sige god for dem.

Derefter er det eneste, der mangler, at kompetencen til at kontrollere, at bankerne overholder de fælles EU-regler, bliver overført  til det nye overnationale  banktilsyn, og at indskydergarantien også bliver overnational ved oprettelse af en fælles indskydergarantifond.

Ifølge den danske regering skal bankunonien "adskille stater og banker", altså sikre at det enkelte EU-land ikke skal hænge på at redde egne banker. Den nye bankunion vil dog blot gøre bankunionens deltagerlande til en fælles rednings"stat".

Et af de udestående spørgsmål som Margrethe Vestager i går sad og forhandlede på plads med sine minnisterkollegaer før dagens EU-topmøde er nemlig en "bagstopperordning". Spørgsmålet lyder i ald sin enkelhed: Hvem skal betale, når når en eller flere rigtig store banker i bankuninen krakker, og bankunionens egne fonde ikke har penge nok?

Vestager gav selv svaret på tirsdagens Europaudvalgsmøde:

- I sidste ende er der jo kun kunderne til at betale.