I starten af denne måned fandt en event om madspild sted på Rådhuspladsen i København. Initiativtager til eventen var forbrugerorganisationen ”Stop Spild af Mad”.
Landbrug & Fødevarer (L&F) deltog med en stand, og direktør for L&F, Søren Gade, udtalte i den sammenhæng, at vi "med en verdensbefolkning, der runder ni milliarder mennesker i 2050, er nødt til at producere meget mere på en effektiv måde – og ikke mindst at genbruge mange ressourcer".
Direktøren har ret. Vi skal producere meget mere, nemlig meget mere planteføde til mennesker. Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land, men 80 procent af landbrugsjorden anvendes til dyrkning af dyrefoder.
Der dør mindst 10 millioner grise årligt, før de overhovedet når slagteriet. De bukker under i staldene grundet dyrefjendske levevilkår.
Derudover lægger vi beslag på et areal i Sydamerika svarende til Sjællands størrelse, hvorfra hentes sojafoder til vores verdensrekordstore griseproduktion. Øget intensiv, animalsk produktion er absurd, hvis målet er at mætte verdens befolkning. Danmark ville være i stand til at brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis vore afgrøder gik til mennesker i stedet for til dyr.
Der er nemlig et stort ressourcespild forbundet med såkaldt forædling, altså når planteføde omdannes til kød. Blot omkring 20 procent af den energi, der investeres i en gris i form af vegetabilier, kommer retur i form af kød.
Endvidere dør mindst 10 millioner grise årligt, før de overhovedet når slagteriet. De bukker under i staldene grundet dyrefjendske levevilkår. En særdeles ineffektiv måde at producere kød på og et enormt spild af mad.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278