Borgernes og de demokratiske bevægelsers manøvrerum er under pres fra flere sider. Oppe fra NSA-satelitterne, fra transatlantiske aftaler og fra den skrumpende ytringsfrihed i EU.

Det var omkring weekenden. En nyhed fangede mine øre. Hold da op tænkte jeg. Det var dårligt nyt fra Madrid. En af vores store EU-byer.

Indefra

21. november gennemførte politiet i Madrid en storstilet aktion mod en række boliger og besatte huse. 30 aktivister blev arresteret for at have forstyrret et mindemøde for Spaniens fascistiske diktator General Franco, som var afholdt dagen inden på Madrids universitet.

Dagen efter fremlagde Mariano Rajoy's konservative regering en antidemokratisk lovpakke for parlamentet. Lovene er en væsentlig indskrænkning af retten til offentlige protester. Lovene betyder, at såkaldte "uautoriserede protester" der gennemføres uden tilladelse kan få bøder på op til 4,5 millioner kroner.

Enhver politimand kan påstå, at hvem som helst har sagt et eller andet til ham, og så få kollegerne til at skrive bøderne ud. Abnorme bøder.

Fornærmelser af en politimand under en demonstration, kan give bøder på op til 225.000 kroner. Mariano Rajoy føjede spot til skade, da han begrundede lovene med, at de ikke blev lavet for at genere borgerne, men for at beskytte dem: "En af regeringens forpligtelser er at garantere alle borgeres frihed og sikkerhed." Er det samme logik, som når bedøvelse af dyr før slagtning er dyrevelfærd?

Ikke blot lovene i sig selv er udemokratiske. Det er også måden, de skal håndhæves på. De nævnte tilfælde skal ikke for en dommer. Sagerne kan alene afgøres af politiet. Det er carte blanche til politivilkårlighed. Enhver politimand kan påstå, at hvem som helst har sagt et eller andet til ham, og så få kollegerne til at skrive bøderne ud. Abnorme bøder.

Professor Manuel Ballbé ved Barcelonas Autonome Universitet mener, at lovene er lavet for at stive regeringen af.

"De laver dem for at radikalisere bevægelserne ved at skabe et klima af vold. Så kan regeringen fremstå som den bedste til at sikre lov og orden. Men på trods af krisen er omfanget af kriminalitet og vold ikke vokset. Med seks millioner arbejdsløse og halvdelen af de unge uden arbejde, har der heller ikke været vækst i ungdomskriminaliteten."

Det er jo også en god nyhed, at folk ikke begynder at hakke på hinanden, men moralen holdes høj.

Fra himlen og havet

Afsløringerne af USA's overvågning af alle elektroniske medier og dimser fortsætter og tegner et mere og mere klart billede af, at intet er for småt. Og hvad har vores regering gjort?

Det er jo vores rettigheder, der bliver sat ud af spillet. Intet. Det er ikke uden grund, at den amerikanske journalist Glenn Greenwald kalder den danske regerings ageren over for USA nærmest underdanig.

Samtidig fortsætter de transatlantiske forhandlinger om en ny frihandelsaftale. Også her er tavsheden larmende. Det er ellers en aftale, der kan få vidtrækkende konsekvenser. I den brede kontrollerede offentlighed er det en "ikke-sag".

Det er ikke uden grund, at den amerikanske journalist Glenn Greenwald kalder den danske regerings ageren over for USA nærmest underdanig.

Problemet med den er, at regeringernes eget demokratiske rum bliver indskrænket. Hvis regeringer beslutter reguleringer, der begrænser virksomhedernes nuværende og fremtidige profit, kan de blive slæbt for en særlig domstol. Investor-State Dispute Settlement hedder domstolen, som står over det nationale retssystem.

Netop som morgennyheden i radioen om Spanien var færdig, tænkte jeg. Nu rejser der sig en storm af protester.

Har vi ikke lige haft en ophedet debat om digteren Yahya Hassan og ytringsfriheden. Ja – og tilmed pligten til at bruge den? Men hvad har vi hørt? Intet. Frihedsproselytterne er tavse og kolde som den faldende sne.

Hvis loven bliver vedtaget, og det kan den spanske regering gøre med sit flertal, har bevægelsen mod boligudsættelser opfordret til en dag med civil ulydighed. "Vi er ikke bange. Vi kender den magt, som folket har."

Det er vist på tide at få denne magt organiseret og brugt. Godt nytår!