Midt på kirkegården med hundreder af sten i ørkenlandskabet på den runde plads. Tre revolvermænd bevæger sig langsomt i en usædvanlig triple-duel. Hver af dem har et skarpt øje til de to andre under hatten i den brændende sol. Hvem blinker først? Hvem skal man skyde først, hvem skyder én selv, aaghh......?

Mange af jer husker sikkert Sergio Leones spaghettiwestern "Den gode, den onde og den grusomme" (den med mundharpen), hvor Clint Eastwood – den gode dusørjæger – bliver stående, mens Lee Van Cleef (den onde psykopatiske lejesoldat) og Eli Wallach (den grusomme bandit) ligger og forbløder ud af et lille hul. 

Der var guld i en af gravene."Vesten blev skabt af voldelige, ukomplicerede mænd, og det er deres styrke og enkelhed, som jeg forsøger at genskabe i mine film.", forklarede Leone engang. Nok er den slags triple-dueller sjældne. Men noget, der ligner, er lige gået i gang.

Et åbent brev til Washington og kongressen, står der øverst. Det er underskrevet af nogen vi godt kender: Google, Apple, Aol, Linkedin, Microsoft, Twitter, Facebook og Yahoo! Det er jo lidt af en magtfuld flok på ét dokument.

De skyder på staten

De brokker sig over staten, som er ansvarlig for NSA-aflytninger af os alle sammen. Omfanget er kommet for dagen via blandt andet whistleblower Esward Snowden. Afsløringerne har ført til, at vi er mange, der er blevet sure. Det hører naturligvis med til historien, at flere af dem, måske alle, har haft aftaler med NSA om adgang til datastrømmene via deres systemer. Blandt andet via den PRISM/US-984XN aftale. Mere hellige er de heller ikke. 

IT-giganterne sidder på nogle enorme produktivkræfter, som kunne folde sig ud i en reelt demokratisk verden. Hvem skal egentlig eje disse teknologier og infrastrukturen? 

Men det bliver naturligvis et problem for dem, når det bliver tydeligt, at IT-firmaerne fungerer som bindeled og forsyningskilde mellem statens efterretningstjenester – og-Gud-ved-hvem-ellers – og alle brugerne. Os borgere. Det koster.

Beregninger taler om 180 milliarder dollars. Det er trods alt også penge. Med det åbne brev markerer de over for Washington, at over hensynet til staten står hensynet til deres profit. 

Derfor brevet, som udtrykker ønske om en Global Reform af statsovervågning. De opstiller fem punkter som begrænsninger i regeringernes ret til at samle oplysninger, transparante regler, tilsyn med håndhævelse af lovene og respekt for, at informationer skal kunne flyde frit.

Det femte punkt viser noget om IT-firmaernes størrelse og typen af interesser, idet de ønsker fælles regler på tværs af landegrænser "for at undgå konflikter mellem regeringer".

Begge skyder på os

Denne gang skød de på staten. Men hvad med os – de gode? Vi kan under alle omstændigheder regne med, at NSA og lignende væsner bliver ved med at lave overvågning. At det snarere bliver mere end mindre. Sådan er vores alle sammens stater jo også.

Og IT-giganterne? De vil helt sikkert også blive ved med at samle mængder af data om os, vores færden, vores præferencer, forbrug, holdninger og meget mere. Den kommercielle udnyttelse af den type oplysninger er jo kernen i deres business.

Sagen rejser nogle store principielle spørgsmål. IT-giganterne sidder på nogle enorme produktivkræfter, som kunne folde sig ud i en reelt demokratisk verden. Hvem skal egentlig eje disse teknologier og infrastrukturen? 

Et andet spørgsmål er, at de globale overgreb gør det gamle velkendte demokrati mere og mere til en skal. Hvordan fylder vi noget nyt i den?

Vi kommer til at stå i flere og flere af den slags triple-dueller. Den gode blev stående, til sidst.