I en af sine syv 1. maj taler erklærede Thorning-Schmidt: "Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar over for dem, som kommer efter os", sagde hun. Det var, hvad hun sagde til folk på gulvet, dem der mærker konsekvenserne af den særlige thorydonske strategi.

Thorning verfede den ene retning af: "På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge." Venstrefløjen vil bare bruge penge og er ligeglade med samfundets økonomiske eksistensvilkår. Så er der jo ikke meget mere for en socialdemokrat at sige en første maj.

Den anden retning fik også et par ord med på vejen. "På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark." 

For en statsminister, der netop har indgået endnu en aftale med V og K om netop nedskæringer og skattelettelser til de rigeste, er det lige så meget en selvkritik, som det er en kritik af forligspartnerne, selvom det ikke var ment sådan.

Thorning-ministerierne kører på fuld automatpilot: alt bliver godt igen når vi kommer ud af tunnelen.

At folk er sure over denne arrogance er selvklart. Og det kom til udtryk 1. maj med højlydte protester, hvor dem med scenen, mikrofoner og højtalere talte om dialog. Det er jo præcist dette asymmetriske forhold, der tager livet af både S og SF.

Ledelse og regeringsførelse bør ikke være baseret på automatpiloter, men på analyser og mod. Thorning-ministerierne kører på fuld automatpilot: alt bliver godt igen når vi kommer ud af tunnelen, og når vi får sænket skatter og mindstelønningerne. Thorning-regeringen lever – som deres økonomer tilsiger dem – i en verden, der økonomisk og strukturelt er konstant, men med kriser indimellem.

At konglomeratet af økonomiske, klimatiske, sociale, ressourcemæssige med videre kriser er et blivende grundvilkår i en verden baseret på markedsøkonomi, er dem meget fjernt.

Hvis Thorning mener, hvad hun siger – når hun taler om 'ansvar for dem der kommer efter os' – så må erkendelsens time være den første forpligtelse for en statsminister. Med ansvaret følger også behovet for den frygtløse indsigt og de lige så nødvendige handlinger.

Det sker ikke. Kun venstrefløjen har – mere eller mindre – grebet fat i dette udgangspunkt. Dog heller ikke fri for automatpilot politisk og organisatorisk. Uanset hvad, er dét den alvorlige og nødvendige bane for udvikling af politiske aktiviteter, også i Danmark. Det er Thorning ikke i nærheden af. Jorden kalder!

Selv inden for rammerne af Thorning-regeringens egen kortsynede politik, fører finansministeriets GPS på afveje.

I en artikel om Danmark for nylig i New York times, blev det konstateret, at det i 2013 kun er i tre ud af landets 98 kommuner, at mere end halvdelen af borgerne arbejder. Danskerne skal arbejde mere og flere skal arbejde, lød konklusionen.

Dean Baker, der forsker i økonomi i Washington, studsede og gravede data frem. I en blog, som Information bragte, skrev han, at sammenlignet med for eksempel Tyskland, Sverige og USA er der en større andel af den danske befolkning, der er i arbejde.

Og for Baker giver det slet ingen mening at stramme økonomien netop nu. Der er overskud på betalingsbalancen og et lille budgetunderskud. Han mener, at det er en gylden chance for at investere i uddannelse, udvikling og forskning.

Han mener, at Danmark har et langt bedre udgangspunkt end de fleste OECD-lande. At sænke selskabsskatten giver ingen mening – se til Irland, hvor den kun er 10 procent!

Dette synspunkt blev bekræftet af en undersøgelse blandt 3.450 firmaer i 44 lande. Undersøgelsen, der blev bragt i Information, viste, at 67 procent sagde, at de ikke ville flytte deres virksomhed til et andet land, uanset hvor meget selskabsskatten bliver sænket. I forhold til Danmark var det hele 77 procent der gav denne melding.

Vores situation er ikke bare business as usual. Det er ikke kun et spørgsmål om fordeling af penge, men om store indgreb i samfundets dybdestrukturer. Der er dér skillelinjen går.