Dommere fra en række EU-lande kritiserede på en konference i Berlin fredag i sidste uge den bølge af angreb på de faglige rettigheder, som fejer hen over EU-landene i disse år.

Flere af juristerne talte for at få undersøgt mulighederne for at kræve en slags europæisk strejkeret som forsvar for de grundlæggende sociale og faglige rettigheder, rapporterer den norske netavis frifagbevegelse.no.

Juristerne mener ikke, at EU’s charter om grundlæggende rettigheder har vist sig at være et tilstrækkeligt værn. Selvom charteret garanterer grundlæggende rettigheder som informationspligt over for ansatte, ret til kollektive forhandlinger, strejkeret og sikring mod usaglig opsigelse, så viser praksis,  at de rettigheder krænkes i mange EU-lande i ly af krisepolitikken.

- Kan det tænkes, at vi kan udforme en form for europæiske strejkeret? Jeg er klar over, at det er en vanskelig sag, men måske bør vi begynde at på det, sagde den italienske dommer Gualtiera Michelini, medlem af appelretten i Rom.

At der er behov for at svare igen på de mange angreb på de faglige rettigheder, fremgik da også af de rapporter ,som dommere fra Portugal, Spanien, Italien og Grækenland fremlagde på konferencen, som var organiseret af organisationen MEDEL, som samler dommere og jurister, som arbejder for demokrati og sociale rettigheder.

I alle fire EU-lande er der omfattende angreb på de faglige og sociale rettigheder, det sker under dække af den nedskæringspolitik, som er dikteret af Trojkaen (EU, Centralbanken og Valutafonden).

Ned med lønnen

Den portugisiske statsadvokat Viriato Reis opsummerede situationen i hans land sådan her:

- Lønningerne er reduceret kraftigt, offentligt ansatte har fået trukket et fireårigt lønstop ned over hovedet. Pensionsalderen er hævet fra 60 til 65 år, og arbejdstiden er øget fra 35 til 40 timer om ugen. Vi har mistet fire feriedage om året, sygelønnen er skåret ned, og vi har tabt 400.000 job på to år, sagde han ifølge frifagbevegelse.no.

Nedskæringerne har udløst store strejkebølger i Portugal, som ikke har kunnet forhindre nedskæringerne. Portugals arbejdsløshed er vokset til 18 procent og ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 42 procent.

Samme dystre historie kunne den spanske dommer Rafael Parada, som han er dommer ved arbejdsretten i Leòn, fortælle:

- Overalt hvor Trojkaen presser sin sparepolitik igennem, er det vigtigste mål at sænke lønningerne og lempe eller helst fjerne værnet mod fyringer. Nu foreslår den spanske centralbank oven i købet, at mindstelønnen ikke længere skal gælde for unge og folk, som er ansat på prøvetid, sagde han.

Manglende debat

Han pegede også på, at de ændringer, der gennemføres på arbejdsmarkedet, bliver vedtaget uden debat og offentlig indsigt. 

- Der er vedtaget en række ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, men de vedtages ikke længere af parlamentet men af regeringen, uden nævneværdig offentlighed. Bagefter godkender parlamentet ændringerne uden debat, sagde han.

Den græske dommer George Almpouras peger i sin rapport på, at hele det socio-økonomiske system i realiteten er ændret i Grækenland.

- Alle nye lovindgreb er baseret på en ideologisk opfattelse om, at problemerne i landet kun kan løses gennem øget konkurrenceevne og "indenlandsk devaluering", først og fremmest gennem lavere lønninger og mindre offentlige udgifter.

Selvom strejkeretten og retten til frie kollektive forhandlinger er grundlovssikret, så brydes de igen og igen, fremgår det af hans rapport.

- I strid med græsk lov gennemføres der drastiske lønreduktioner, overenskomster forlænges eller tilsidesættes helt, og mindstelønnen – som var lav nok før – er blevet yderligere sænke, sagde George Almpouras. 

Artiklen har været bragt på www.eufagligt.dk