Det absurde teater, der fulgte i kølvandet på Anden Verdenskrigs rædsler, har lige nu kronede dage på de danske scener. Unge danske dramatikere som Tomas Lagermand Lundme og Thomas Levin har vendt ryggen til realismen for at sætte tidens meningsløshed ind i en ny ramme.
Nu får de følgeskab af Ursula Andkjær Olsen. der debuterer på Riddersalen med "Den bedste af alle verdener". Det er menneskets grundlæggende værdi, der er på spil. Eksistensen og de kreative ritualer i kampen om at få en plads i Lykkeland.
Det begynder med Havedrømmen: "Jeg er på mit værelse, jeg åbner en dør, jeg ikke har lagt mærke til før og kommer ud i en gang, jeg ikke kender. I gangen er der endnu en dør, jeg åbner den og kommer ud i en have, det er tidlig morgen, det er diset, græsset er blødt, jeg går på det, der er en trappe, jeg kan se, at den fører ned til en sø, som ligger i bunden af haven."
Slip hverdagsbremsen, byg uendelige slotte med uendelige spejle i uendelige sale, lugt det visne græs, svøb dig i fantasiens blå satin og brag ind i livets små bitte big bangs på jagt efter fredslegemet, blodlegemet, krigslegemet - "og sammen skal vi spænde vore brynjer af kropsfedt på og iføre os vore bælter af rød lak..."
Dette højspændte Superman-univers folder sig til tider kropsligt klaustrofobisk ud i Jonas Fly Filberts scenografi. Den er formet som en firkantet Babushka-dukke af kasser, der skaber nye rum, afgrænser andre - en brydekamp mellem orden og kaos, siger han selv.
Som drømmenaturvejledere i et kapitalistiske mareridt fører Kitt Maiken Mortensen, Erling Eliasson og Jens Gotthelf os ind og ud af sindets krinkelkroge, hen til Porten til Lykkens Rige, hvor vi kan svømme i Paradisets have i krystalklart vand.
Ursula Andkjær Olsens surrealistiske univers er blødt og kantet på én gang. Vi kan hver for sig og sammen skabe en mening med tilværelsen i denne fucked-up virkelighed, hvis vi tør se os selv ind i spejlet og se de andre bag spejlet.
"Den bedste af alle verdener" er det stof, som drømme er skabt af. Det er fremragende dramatik i et fremragende ensemblespil.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278