Tre egyptiske aktivister har mistet deres sidste appelmulighed og skal fortsætte med at afsone en dom på tre års fængsel for at demonstrere foran præsidentpaladset i november 2013.
De tre unge var ledende figurer i 2011-opstanden mod præsident Hosni Mubarak.
De har netop fået afvist deres appel ved en domstol i Kairo. I april blev deres appel afvist af en appeldomstol, skriver BBC.
De tre unge, Ahmed Maher, Ahmed Douma og Mohamed Adel, blev i 2013 dømt tre års fængsel for at overtræde en protestlov, der giver ledende politiofficerer ret til at annullere, forsinke eller flytte protester. De er også dømt for at have angrebet politiet, hvilket de afviser.
De tre unge var ledende figurer i 2011-opstanden mod præsident Hosni Mubarak. Maher og Adel var stiftende medlemmer af den ikke-religiøse 6. april-bevægelse, der startede den legendariske teltlejr mod Mubarak-regimet på Tahrir-pladsen i Kairo i 2011.
Protestloven blev foreslået af den midlertidige regering, der overtog magten, efter at hæren væltede Mubaraks efterfølger Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab i juli 2013.
Dommen mod de tre unge kommer to dage efter, at mindst 20 mennesker er omkommet i sammenstød med politiet på årsdagen for starten af 2011-opstanden.
1400 er dræbt og 16.000 blevet tilbageholdt siden kuppet i juli 2013, lyder kritikken fra 6. april-bevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278