Kære Mette Frederiksen.
I sommer skrev vi til dig, fordi vi var bekymrede over, at et rotationsprojekt i Randers misbrugte reglerne om løntilskud. I dit svar af 17. august skrev du følgende:
"Et løntilskudsjob skal naturligvis kunne leve op til formålsbestemmelsen. For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er formålet oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Løntilskudsjob skal kun tilbydes, hvis personen har behov for disse kompetencer for at kunne opnå ustøttet beskæftigelse."
Aarhus Kommune har nu opslået en annonce om MEDARBEJDER I LØNTILSKUD
Som hovedopgave skal man være tovholder på projekt "Mer’ end Skole". Være ansvarlig for matchning af de unge, og blandt andet stå for projektstyring og evaluering.
Det forventes at ansøgeren:
- kan arbejde selvstændigt og innovativt
- tør tage styringen
- har stærke samarbejdskompetencer….
- har solide kommunikative færdigheder både i skrift og tale
- har erfaring eller kendskab med eller arbejde med frivillige
En ansøger, der matcher ovenstående stillingskrav, kan vel næppe siges at have brug for træning eller oplæring af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Vi gør dig opmærksom på, at de milliarder af kroner, som både private og offentlige arbejdsgivere modtager via løntilskudsordningen i vid udstrækning og ganske åbenlyst sker uden at leve op til formålet – altså dybest set er ulovlige.
Tænk hvis alle de penge var blevet brugt til at skabe ordinære job. I stedet betyder budget 2013 i Randers og mange andre kommuner yderligere nedlæggelse af faste stillinger, samtidigt med at man laver flere og flere løntilskudsstillinger, da de jo skæpper i kommunekassen.
De mennesker, der stadig har et arbejde, bliver presset af truslen om arbejdsløshed, hvor risikoen for at falde ud af sikkerhedsnettet er firedoblet, idet dagpengeperioden er halveret og optjeningsperioden fordoblet. Samtidigt presses de på lønnen, idet der er løn-dumpning fra både østarbejdere og folk i løntilskud. Dertil kommer de desperate arbejdsløse, der hverken er berettiget til a-kasse eller kontanthjælp. Hvilken timeløn ender de med at måtte arbejde for? Men der var jo også en enkelt radikal, der kom til at afsløre, at hele meningen var at sikre et grundigt fald i reallønnen hos de arbejdende.
Jeres arbejdsløshedspolitik med løntilskud, gratis praktikarbejde, halvering af dagpengeperioden og fordobling af optjeningsperioden er en bombe under den danske model, der ender som en parodi, hvor stat og arbejdsgivere aftaler, hvad der passer dem. I er direkte med til at ødelægge den velfærd, løn og arbejdsvilkår, som fagbevægelsen møjsommeligt har kæmpet sig frem til gennem flere generationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




