Verden er et mærkeligt sted. På én gang ufattelig stor, andre gange ufattelig lille og for det meste generelt ufattelig.

Astronomerne har netop kåret NGC-6872 til at være den største kendte galakse i rummet. Den har en diameter på mere end 522.000 lysår. Fem gange så stor som Mælkevejen, som vi ellers nok synes er pænt stor. NGC-6872 befinder sig 212 millioner lysår fra jorden i det sydlige stjernebillede Påfuglen.

Tiden kan være ufatteligt rummelig. På blot et splitsekund har Anders Eggert sat straffekastet ind, brandstifteren antændt Vejlegården, eller Hedgefonden blanket børsen af. På de lange linjer går det langsommere. Den ene type menneske afløser det andet. Videnskaben søger det største og det mindste på de lange linjer – bagud.

Samfundene er i dag fanget i en tidslomme, hvor det både går hurtigt og alt for langsomt. Hvordan skal vi dog komme videre?

Natos generalsekretær vil ikke holde folk i hænderne og overlader det til dem selv at tage persontligt ansvar. Dog med tilføjelsen "Vi bliver i Afghanistan".

Et forskerhold ved Grundforskningscentret for Geogenetik ved Københavns Universitet samarbejder med Nationalmuseet om 'The Genomic History of Denmark' der netop har fået 36 millioner kroner fra Københavns Universitet og det ender med at koste 80 millioner kroner. Fint nok.

Projektet går ud på at kortlægge hele genomet hos i alt 100 fortidige danskere, der levede fra jæger-samler-perioden over bronzealderen, jernalderen, vikingetiden/tidlig middelalder til den begyndende industrialisering. Dna-specialister har i 2010 rekonstrueret det komplette genom af et fortidigt menneske – en 4.000 år gammel grønlænder. Alt, hvad der skulle til, var en hårtot.

Videnskaben kan finde ud af meget og stille viden til rådighed for os, selv om det nok hverken er vikinger, melspisende sjællandske middealderpræster eller kongerækkens urblod, vi ønsker at gense i gaderne.

Men videnskaben ser ikke fremad på den positive måde. 'Ingeniøren' kunne forleden fortælle, at "En amerikansk forsker søger nu en 'eventyrlysten' kvinde, som vil føde en klonet neandertaler." Der er trukket DNA nok ud af knoglerester fra en neandertaler til en rekonstruktion.

Harvard professer George Church kan genskabe fortidsmennesker, der levede på jorden for 28.000 år siden. Selv er han sikker på, at han nok skal komme til at hilse på en neandertaler engang, og har i øvrigt ingen betænkeligheder ved projektet.

Med andre ord. Vi kan vælge at begynde helt forfra. Eller næsten, og lave en kickstart på neandertalerniveau og tage den derfra. Det skal blive interessant at se – i en godt nok fjern fremtid – om det virkelig er sådan, at neandertalgenet hver gang vil føre til en neoliberal udgang for den menneskelige civilisation?

En anden løsning er naturligvis at tage afsæt i, hvor vi står, og selv frigøre os fra neoliberalismens undergangssamfund, som ikke ejer selvkritikkens gave.

Fogh Rasmussen, som ikke lægger skjul på sit neoliberale gen, kom forleden med en bemærkelsesværdig udtalelse, fordi han var under kritik for VK-regeringens neoliberale lånepolitik, der ifølge tidligere nationalbankdirektør Niels Bernstein "bidrog til overophedningen af dansk økonomi og medførte, at nedturen i kølvandet på finanskrisen blev større, end den ellers ville have været".

Fogh mener i øvrigt ikke, at det er regeringens ansvar, at folk tager boligboblelån. Han har "tillid til, at den enkelte og den enkelte familie træffer de dispositioner, som er mulige og forsvarlige inden for den families økonomiske ramme". Det kan være, men summen af beslutninger kan jo vise sig at have fatale konsekvenser. Det er jo netop her, at det politiske ansvar kommer ind. Igen, igen får borgerne overladt et stort ansvar i et lille manøvrerum.

Den fnugfri Fogh kaster ansvaret fra sig: "Jeg er ikke sådan en barnepigepolitiker, der mener, at man skal holde folk i hånden. Jeg mener, at man godt kan overlade folk et personligt ansvar". Ser man det. Natos generalsekretær vil ikke holde folk i hænderne og overlader det til dem selv at tage persontligt ansvar. Dog med tilføjelsen "Vi bliver i Afghanistan".

Hvornår er der givet blot otte millioner til udvikling af nye postneandertalske humane samfund uden neoliberal markedsøkonomi? Der skulle vel ikke være nogen, der har en hårtot fra Marx liggende i en skuffe?