Medlemmerne af Finansforbundet har dagligt med penge at gøre i landets banker og sparekasser, men det er ikke kroner og øre eller højere løn, de har øverst på listen over overenskomstkrav.
Det siger forbundets formand Kent Petersen forud for forhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som starter onsdag.
- Vi går til forhandlingsbordet for at sikre tryghed og værdighed i arbejdslivet for vores medlemmer. Det er tiltrængt efter nogle år, der har været hårde og kaotiske for alle, siger Kent Petersen ifølge Avisen.dk .
Han forudser "hårde og vanskelige" forhandlinger, men han mener, det er på tide, at virksomhederne tager et ansvar for de ansattes tryghed og trivsel.
- Vi har brug for en sund og solid sektor, der finder sig til rette på en stabil kurs med fokus på langsigtet og sund drift, hvor medarbejderne er de væsentligste aktiver. Og behandles derefter, siger Kent Petersen.
- Virksomhederne bør investere i deres ansatte, fordi det er dem, der er rygraden i en langtidsholdbar og fornuftig forretning, siger Kent Petersen.
Inden mødet onsdag har der været mere end et års forberedelse med medlemsundersøgelse, indsamling af krav og mange møder, oplyser Finansforbundet.
Lige nu forhandles der om overenskomster for 589.000 privatansatte. Omkring 64.000 af dem arbejder i finanssektoren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278