Regeringens finanslov med Venstre og Konservative har svækket fagbevægelsen og undermineret fagbevægelsens krav om blandt andet en effektiv indsats mod social dumping og investeringer i grønne job.

Det mener Enhedslisten. Og det mener en af de skarpeste kritikere af Enhedslistens ageren i finanslovsforhandlingerne, HK-formand Kim Simonsen.

Der er oplagte ting, som regeringen kan lave sammen med Enhedslisten, for eksempel omkring den kommende arbejdsmarkedsreform.
Kim Simonsen, formand for HK

- Vi var lige ved at få en god rød finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten, med arbejdsklausuler i kommuner og regioner, med grønne job og genopretning af fradraget for faglige kontingenter. Nu får vi skatte- og afgiftslettelser i stedet for investeringer i grønne job, og den styrkede indsats mod social dumping er væk. Enhedslisten tabte alle æggene på jorden, siger Kim Simonsen.

Finn Sørensen fra Enhedslistens forhandlergruppe ser anderledes på forløbet:

- Det er regeringen, der har valgt at lave finanslov med højrefløjen, ikke os. Vi tager ansvaret for, at vi holdt fast i en lovfæstet ret til de ældre til mindst to bad om ugen og kravet om forpligtende brug af arbejdsklausuler i kommuner og regioner. Så må regeringspartierne også stå til ansvar for, for, at de valgte at hive Løkke Rasmussen op fra den politiske muddergrøft og sætte ham højt til hest. Det skal de ikke give Enhedslisten skylden for.

På spørgsmålet, om Enhedslisten ikke lod sig lokke i en fælde af regeringen, svarer Finn Sørensen, at “regeringen førte en tvetydig linje”.

- Da vi tirsdag morgen ikke ikke bare bøjede os for deres ultimatum, sagde de, at de så ville undersøge andre muligheder, men de sagde også, at forhandlingerne med os ikke var afbrudt. Tværtimod kom de med et forslag til en aftaletekst om arbejdsklausuler så sent som klokken 12 samme dag, hvor de havde meddelt, at de ville forhandle med Venstre. Men de reagerede aldrig på vores tilbagemelding på forslaget, eller på det kompromisforslag om indfasning af lovkravet om ældrebade, som vi kom med først på eftermiddagen, siger Finn Sørensen til Arbejderen.

- Vi har brug for hinanden

Han ser dog gerne, at forsøgene på at "placere aben” viger for en dialog om, hvordan fagbevægelsen og Enhedslisten kan bruge hinanden fremover.

- Lige nu fyger beskyldningerne gennem luften. Men vi kommer jo ikke uden om, at fagbevægelsen og Enhedslisten har brug for hinanden, når det gælder om at få indfriet de krav, der faldt på gulvet sammen med regeringens finanslov med højrefløjen, siger Finn Sørensen.

Det er Kim Simonsen enig i.

- Der er oplagte ting, som regeringen kan lave sammen med Enhedslisten, for eksempel omkring den arbejdsmarkedsreform, der skal laves på baggrund af den rapport, Carsten Koch-udvalget snart lægger frem. Men fagbevægelsen har brug for, at der kan tælles til 90 i Folketinget, det skal Enhedslisten bare være klar over, siger Kim Simonsen.

Han mener til gengæld, at det vil være "paradeforslag", hvis Enhedslisten fremsætter forslag om identitetskort på byggepladserne og forhøjet fradraget for fagforeningskonstingenter.

- Du kan ikke den ene uge lave en finanslovsaftale med den ene part, hvor disse ting er skrevet ud, for så i den næste uge at lave en aftale om at gennemføre dem med den anden part, siger Kim simonsen til Arbejderen.

Arbejdsklausul med EU-loft

Han forstår heller ikke, hvorfor Enhedslisten skulle have så meget imod en aftale om arbejdsklausuler, hvor regeringen krævede at brugen af arbejdsklausuler skulle være “i overensstemmelse med EU-retten”.

Det er der dog nogle meget gode grunde til, understreger Finn Sørensen

- Under forhandlingerne fik vi til at begynde med klare svar om, at der ikke er nogen juridiske forhindringer for at indføre arbejdsklausuler og kædeansvar ved lov. Men i sidste fase af forhandlingerne var det pludselig et stort problem. Regeringen ville heller ikke udelukke, at der kom et loft over, hvad man måtte kræve i en arbejdsklausul, fortæller Finn Sørensen.

Mange kommuner, der har indført arbejdsklausuler, henviser til FN's internationale arbejdsorganisation ILO's konvention nr. 94, som Danmark har skrevet under på. Den forpligter offentlige myndigheder til at sikre, at ansatte hos private firmaer, der arbejder for kommunerne, bliver betalt efter gældende overenskomst.

Enhedslisten frygter, at regeringen lægger op til en løsning, hvor anvendelsen af arbejdsklausulerne underlægges EU-domstolens afgørelser.

- Vi krævede ikke ILO-konventionen skrevet ind i aftaleteksten, men foreslog, at man slettede afsnittet om EU-retten. Vi ville ikke forpligte os til regeringens fortolkning. Men det forslag svarede regeringen aldrig på, lyder det fra Finn Sørensen.