22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FOA-afdeling i København anbefaler nej til OK 2014

OK-afstemning i gang

FOA-afdeling i København anbefaler nej til OK 2014

Hidtil har det mest være 3F-afdelinger, der har anbefalet sine medlemmer at stemme nej. Nu melder FOA-SOSU sig på banen.

FOTO: Helene Meden Hansen
1 af 1

Modsat et flertal i hovedbestyrelsen i fagforbundet FOA, anbefaler bestyrelsen i FOA Social- og Sundhedsafdelingen i København sine privatansatte medlemmer at sætte kryds ved nej, når de skal stemme om forslaget til nye overenskomster.

Det er bekymrende med en 3-årig overenskomstperiode uden mulighed for justering eller regulering før i 2017.

Bestyrelsen argumenterer med, at den økonomiske ramme er for smal, og at der mangler "FOA-aftryk" i overenskomsten.

Videre siger bestyrelsen, at den "finder det bekymrende med en 3-årig overenskomstperiode uden mulighed for justering eller regulering før i 2017".

Uanset om medlemmerne kan stemme for overenskomstforliget eller ej, så anbefaler fagforeningen, at medlemmerne afgiver deresstemme.

"For en høj stemmeprocent er et udtryk for, at du interesserer dig for dine løn- og ansættelsesvilkår", lyder opfordringen fra bestyrelsen.

I alt skal cirka 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked stemme. Resultatet bliver offentliggjort den 11. april.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2014 - 15:05   31. mar. 2014 - 15:14

noc@arbejderen.dk