Ja eller nej til patentdomstolen? I pressen siger man hele tiden, at dette er for indviklet for befolkningen. Det er ikke spor indviklet. Reelt er det om, hvorvidt EU skal bestemme mere over vores hverdag eller ikke.

Firmaer får på løsagtigt grundlag godkendt patenter. Derefter anlægger de sager mod folk, som de mener bryder patentet.

Sagen er i sin enkelthed, at der aldrig ville eller vil komme noget til afstemning fra EU, med mindre det er til fordel for magteliten i EU. Dette forslag her er heller ikke til fordel for os menige folk.

Stemmer vi nej til patentdomstolen, så bevarer vi alligevel muligheden for at bruge dette fælles patentsystem. Det kommer uanset, om vi stemmer nej. Vi kan søge patenter i Danmark, som vi plejer. Vil vi søge i andre lande, så skal vi ikke mere søge i hvert land, men kun et sted. Kun 650 ud af Danmarks 300.000 firmaer søger udenlandske patenter, så det er ikke noget hverdagsproblem.

Juridisk skal vi ved et nej kun tage stilling til vore egne 6000 årlige patenter.

Ved et ja forøges antallet med mindst 10 gange. Det vil blive en juridisk jungle for os, for vi må jo overtræde andres patenter. Det administrative arbejder bliver derfor mindst 10 gange større.

I USA med videre har man et lignende system allerede. I 2011 brugte man for eksempel 150 milliarder kroner på sagsanlæg om patenter (The Economist 8. marts 2014). Firmaer får på løsagtigt grundlag godkendt patenter. Derefter anlægger de sager mod folk, som de mener bryder patentet.

Det er sådanne sager, mange frygter for i Europa fremover, hvis vi for eksempel stemmer ja til patentdomstolen 25. maj. Advokatrådet fraråder et ja.