Folkebevægelsen mod EU skal styrke sin brede tværpolitiske profil. Og bevægelsens hovedopgave er at bringe Danmark ud af EU.

Det blev slået fast med syvtommersøm af de 162 delegerede, som deltog på landsmødet i Aarhus i weekenden. 

 Vi står i en postiv situation. Briterne har vist, at det er muligt at komme ud af EU. Det skal vi bruge. Vi skal styrke Folkebevægelsen, så vi får flere medlemmer.
Hans Hansen, Esbjerg

I årsplanen, som blev vedtaget enstemmigt, slås det fast, at Folkebevægelsen i det kommende år skal arbejde med at rejse en bevægelse for daxit:

"Det vil sige, at vi skal udbrede kendskabet til alle de fordele, vi vil få, hvis vi genvinder vores selvstændighed uden for unionen. Vi skal argumentere konkret for, hvorfor vi vil ud af EU. Vi skal have flere til at forstå, at EU ikke løser de problemer, vi står i – EU er problemet", hedder det.

Fra brexit til daxit

Diskussionen om opgaverne for det kommende år handlede blandt andet om at gøre det konkret, hvordan komiteerne og de enkelte medlemmer skal arbejde med denne opgave.

– Vi skal gøre forarbejdet, så vi kan vinde afstemningen. Det tror jeg ikke vi kan i dag, sagde Niels Eriksen fra Valby og tilføjede:

– Vi skal gøre som briterne - nedslide tilliden til EU ved gang på gang at påpege, hvordan vi kunne gøre det bedre, hvis vi ikke havde EU.

Karen Sunds fra Djursland fremhævede, at der skal uddannes meningsdannere og at Folkebevægelsen skal arbejde med en positiv kampagne:

– Vi skal lave en ja-kampagne. Vi skal forklare, hvad det er, vi vil bruge den politiske frihed til.

Hans Hansen fra Esbjerg-komiteen mente, at briternes nej var en gamechanger.

– Vi står i en postiv situation. Briterne har vist, at det er muligt at komme ud af EU. Det skal vi bruge. Vi skal styrke Folkebevægelsen, så vi får flere medlemmer. Vi skal bruge vores energi til at samle en bred bevægelse, sagde han.

Vedtagelsen af årsplanen var kulminationen på et landsmøde, som i den grad var præget af glæde over, at det lykkedes for briterne at stemme sig ud af EU.

Derfor gik årets internationale træskopris da også til det britiske folk. Og træskoene blev modtaget af den fremtrædende EU-modstander, Sir Bill Cash, som sidder i det britiske parlament for de Konservative.

>> LÆS OGSÅ: Træsko til det britiske folk

Nye muligheder

Allerede i sin åbningstale til landsmødet fremhævede Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, at hvis Danmark følger i briternes spor og træder ud af EU, åbner der sig en række muligheder.

– Vi har allerede mange bud og mange konkrete ønsker til, hvordan et samarbejde med EU skal se ud efter et daxit. Vi ønsker, at borgerne stadig kan rejse mellem landene for at arbejde, bo, studere og så videre. Men vi ønsker samtidig, at vi har alle muligheder for at bekæmpe social dumping. Det skal være muligt at byde nye arbejdstagere velkommen, og samtidig sikre dem samme vilkår som deres lokale kollegaer, sagde Rina Ronja Kari.

Folkebevægelsen ønsker også et tæt handelssamarbejde med de andre EU-lande.

– Men vi accepterer ikke den frie bevægelighed af kapital og tjenesteydelser som noget altid gældende. Når der er en konflikt mellem det indre marked og kampen for at bekæmpe skattely eller vores demokrati, skal det ikke være det indre marked, der vinder, lød det fra Rina Ronja Kari.

LÆS OGSÅ: Dansk exit af EU åbner muligheder

Ja til valgteknisk samarbejde

Et andet spørgsmål, som landsmødet skulle tage stilling til, var en henvendelse fra Enhedslisten om at indgå valgteknisk samarbejde ved det kommende valg til EU-parlamentet i 2019.

Efter en intens debat, hvor hele 37 delegerede havde ordet, blev der gennemført en skriftlig afstemning, hvor 92 stemte ja til valgteknisk samarbejde, mens 62 stemte imod.

Overvejende for dem, som anbefalede et valgteknisk samarbejde, var at undgå stemmespild. For dem, som anbefalede et nej, var et vigtigt argument, at Folkebevægelsen sender det klareste signal om at være en tværpolitisk bevægelse, hvis man ikke indgår valgteknisk samarbejde alene med Enhedslisten.

Inden forsamlingen overgik til skriftlig afstemning om forslaget om valgteknisk samarbejde, blev der vedtaget en hensigtserklæring om, at "Folkebevægelsen mod EU's tværpolitiske profil skal sikres på flere områder". 

Blandt de organisatoriske mål nævnes, at Folkebevægelsens 20 kandidater til næste parlamentsvalg skal afspejle, at Folkebevægelsen er "en bred tværpolitisk bevægelse".

LÆS OGSÅ: Unionstoget kører videre