15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkemord, apartheid og etnisk udrensning

Folkemord, apartheid og etnisk udrensning

Glem ikke Sydafrika. Det var boykot, de-investeringer og sanktioner, der tvang apartheidregimet i knæ. Vi kan gøre det igen!

Alice Larsen taler ved Boykot Israel Kampagnens demonstration foran den israelske ambassade den 15. august.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Boykot Israel Kampagnen markerede i 2012 tiårsdagen for sit virke i Danmark med en plancheudstilling, der havde to formål: dels at formidle viden om boykotbevægelsen lokalt og globalt, og dels at skabe øget opmærksomhed omkring og støtte til Boykot Israel.

Desværre - kan man sige. Det havde været bedre om Boykot Israel Kampagnen havde kunnet "pakke sammen", fordi der ikke mere var brug for den.

Sådan var situationen ikke i 2012, og det er den heller ikke i dag, hvor grusomhederne i Gaza taler deres tydelige sprog. Begreber som folkemord, krigsforbrydelse og massakre klæber i stigende grad til staten Israel.

Etnisk udrensning

Når et helt folk spærres inde bag betonmure, vagttårne, pigtråd og minefelter, når de gennem flere år forarmes og udsultes for så at blive sønderbombet på land, fra hav og i luften, så er der for mig – og uanset hvad folkeretseksperterne siger – tale om folkemord, eller det, som den israelske historiker Ilan Pappe kalder den "etniske udrensning af Palæstina".

Når Martin Lidegaard siger, at tabene af uskyldige menneskeliv er 'svære at forklare', så gør han sig skyldig i verbalt bedrageri

Mere end nogensinde er der brug for, at verdenssamfundet griber til handling. Boykot Israel er en helt nødvendig faktor i denne handlen.

De politiske ledere i USA, i EU og i Danmark undlader bevidst at kalde tingene ved deres rette navn. I en udtalelse fra det Europæiske Udenrigsråd den 22. juli 2014 hedder det i nævnte rækkefølge:

  • EU fordømmer Hamas’ affyringer af raketter ind i Israel – disse er kriminelle,
  • EU anerkender Israels legitime ret til at forsvare sig,
  • EU understreger, at Israels militære operation bør være proportionel og overholde folkeretten,

Ikke ét ord om Israels 47 år lange besættelse – ikke ét ord om de ulovlige bosættelser, og ikke ét ord om otte års blokade af Gaza, der har bragt 1,8 mil. mennesker på sultegrænsen.

Derfor siger vi med denne demonstration: Bekæmp besættelsen – Stop bosættelserne – Stop massakrerne i Gaza – Bryd blokaden NU!

Lidegaards udtalelser

Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, lægger sig tæt op af EU's udtalelse: I dagbladet Information af 21. juli 2014 citeres han for at sige: "Hamas (…) sender livsfarlige raketter mod den israelske civile befolkning – i flæng. Det fordømmer jeg og regeringen. (…) Alle forstår Israels behov for at forsvare sig selv. Men det er svært at forklare, hvorfor det skal koste så mange uskyldige mennesker livet."

Udtalelsen skriger til himlen: Hamas’ raketter, som indtil videre har dræbt tre civile israelere, er livsfarlige og skal fordømmes – Israels drab på hundredvis af civile palæstinensere: mænd, kvinder og børn, er blot 'svære at forklare'.

Når Martin Lidegaard siger, at tabene af uskyldige menneskeliv er 'svære at forklare', så gør han sig skyldig i verbalt bedrageri. Israels drab på civile er ikke svære at forklare – de er en del af en nøje gennemtænkt plan.

Hvis den danske udenrigsminister havde gravet lidt dybere i arkiverne, eksempelvis fra angrebet på Gaza i 2008/09, ville han have fundet adskillige vidnesbyrd om Israels plan. Her skal blot henvises til en tale, som Israels præsident, Shimon Peres, holdt til den amerikansk-israelske lobbyorganisation, AIPAC, i Jerusalem den 14. januar 2009. Peres sagde:

"Israels mål er at give folket i Gaza et så hårdt slag, at de mister appetitten på at skyde på Israel. Det er det hele.” Og han fortsatte: ”Gennemførelsen af den aktuelle operation er gået 90 % efter planen." Sådan.

Israels strategi

Israelerne ved godt, hvad de gør: De ved præcist, hvad de bomber, hvad de skyder på, og hvad de rammer. Hensigten er at straffe hele den palæstinensiske befolkning i Gaza – undertrykke dem og passivisere dem.

Israel forsøger at hvidvaske sine krigsforbrydelser ved at henvise til 'retten til at forsvare sig'. På universiteterne sidder højtuddannede jurister og andre akademikere og argumenterer for, at ’drab på civile ikke altid er en krigsforbrydelse’ – de humanitære love bliver totalt vendt på hovedet. I det hele taget er de israelske universiteter dybt involverede i besættelsen. De er langt fra neutrale!

Israel forsøger også at rette op på sit image gennem kunst og kultur. Det sker via kampagnen, 'Brand Israel'. Kort efter Gaza-massakrerne i 2009 holdt generalsekretæren for kulturelle anliggender i det israelske udenrigsministerium en tale, hvor han sagde: "Vi skal sende berømte forfattere og skribenter, teaterkompagnier og kunstudstillinger til udlandet. På den måde viser vi Israels smukkere side, så det ikke bare er i en krigskontekst, man ser på os."

Det forholder sig sådan, at jo flere massakrer og drab på civile, Israel begår, desto flere penge bliver der postet ind i 'Brand Israel'. Det er en pervers logik! Derfor: Boykot Israel – ikke kun økonomisk, men også akademisk og kulturelt!

Vi glemmer aldrig

Boykot Israel Kampagnen vil igen i år – og som altid – holde et mindearrangement for Sabra og Shatila, 1982, som fortsat symboliserer nådesløse massakrer på civile palæstinensere. Vi afholder arrangementet under parolen, 'Vi glemmer aldrig Sabra og Shatila'. Som årene går må vi med gru konstatere, at stadig flere paroler kunne tilføjes: Vi glemmer aldrig Jenin 2002, vi glemmer aldrig Gaza 2008/09, vi glemmer aldrig Gaza sommeren 2014.

Listen er lang – og giver næring til en frygt for, at vi ikke har set det værste endnu. Vi kunne også føje til: Vi glemmer heller ikke de overgreb, som den zioniztiske stat Israel gennem apartheidlove dagligt påfører palæstinenserne.

Derfor: Glem ikke Sydafrika. Det var boykot, de-investeringer og sanktioner, der tvang apartheidregimet i knæ. Vi kan gøre det igen! Jeg vil slutte med citere den norske forfatter og modstandsmand, Arnulf Øverland, som i 1936 skrev digtet, "Du må ikke sove". Her fremfører han et opråb, der er lige aktuelt i dag som dengang. Det lyder:

Du må ikke sidde trygt i dit hjem

og sige: Det er sørgeligt, stakkels dem!

Du må ikke tåle så inderligt vel

den uret, der ikke rammer dig selv!

Jeg råber med sidste pust af min stemme:

Du har ikke lov til at gå der og glemme!

Boykot Israel!

Ovenstående tale blev holdt den 15. august  ved Boykot Israel Kampagnens demonstration foran Israels ambassade i København

 

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2014 - 09:37   27. aug. 2014 - 09:40

Tale

af Alice Larsen, Valby, Boykot Israel-kampagnen