Under et møde i Venstres For-ret-ningsudvalg går det plusselig op for Fru Støjeberg, da Lars kommer trimlende ind i lokalet, at han ingen tøj har på, der passer sig for en evt. kommende Statsminister.

"Jamen altså, Lars, har du tabt det pæne jakkesæt, du fik af os i sidste uge. Nej, da vel ikke til en fra Dansk Floskelparti, om hvem der får flest stemmer ved næste valg?"

"Nej, nej da, bette Støjeberg. De stjal det fra mig, da jeg blev lidt omtåget inde i Snapsetinget."

"Det må vi hurtigt gøre noget ved", brølede en af de mange højtråbende unge venstreulve. "Lars skulle da gerne være lige så flot i vores partiuniform, som Skatteminister, Helle Tornfugl. Nå, er hun også Statsminister?"

"Jeg har det", hviskede Venstres kortforhodet idemand, Claus H.F. "Vi køber da et løkkehjul, som Lille Lars kan få lov at lege med, og når han så også har fundet ud af den fidus. Så!" Mere kunne de ikke få ud af deres skarphjernede idemand, andet end, "bare vent og se til næste møde. Så!"

"Jeg har det, vi køber da et løkkehjul, som Lille Lars kan få lov at lege med."

Allerede næste dag ringede Støjeberg til Lars. Det var forhenværende statsministerfrue, der var i røret. Hun råbte ud til Lars, der var ved at plante cigaretskodder ned i et bed ude i haven, i den tro at de kunne blomstre lige som tulipaner. Det var der nemlig en af vennerne i 3.G I, der havde fortalt ham, at sådan gjorde de det nede i Sydkorea, og at det var lige så givtigt som alt det andet 3.G.I laver.

Da Lars' hørelse ikke er så god for tiden grundet mangel på selverkendelse, var beskeden fra fruen, at han straks skulle tage en rygende taxa ind til Borgen, for For-ret-ningsudvalget havde købt endnu en dyr gave til ham – uden om skattefar ganske vist, fordi det denne gang var en genbrugsgave.

Da Lars i en rygende fart ankørte Borgen, stod hele Venstreflokken udenfor med et kæmpestort Løkkehjul, som de havde købt billigt ude på Bakken, da de der skulle have et nyt og mere avanceret hjul.

De fik det slæbt ind i en af de gamle ridestalde, og Lars begyndte straks at dreje på hjulet, mens deres meget iderige idemand, Claus, for en gang skyld havde det store smil på. Noget han ellers ikke rutter med. Og Fru Støjeberg begyndte straks at hoppe så meget op og ned, at Claus måtte stoppe hende, fordi hjulet allerede var ved at gå i selvsving, som Lars Løkkes hjul jo ofte gør.

 Hjulet var allerede ved at gå i selvsving, som Lars Løkkes hjul jo ofte gør.

"Drej nu, bette Lars," råbte flokken i kor. Og Lars drejede og drejede på sin nye gave. Og plusselig var der gevinst.

"Lars, Lars, du har vundet et par underhylere og 12 par sokker, så bliv ved, bliv ved," stønnede Fru Støjeberg, "måske vinder du også et jakkesæt, for det trænger du da rigtig nok til. Det du fik i sidste uge strammer jo allerede lidt for meget."

Og Lars drejede og drejede på sin nye gave, og blev mere og mere hektisk og svimlende glad for alt det han vandt. Og plusselig råbte han: "Jeg vil også ha' et rygeværelse alle de steder, jeg kommer. Og masser af ferierejser til hele familien. For mine små børn ser mig jo næsten aldrig, og det skal være på første klasse."

"Jamen, bette Lars dog, dine børn er da ved at blive voksne?"

"Nåh ja, det er de vel, men i min til tider lidt røgomtågede tilstand, ser jeg dem stadig som små børn, lige som jer. Men det jeg lige har ønsket mig, vil jeg altså ha', ellers vil jeg ikke være Statsminister."

"Okaj, okaj," skræppede hele For-ret-ningsudvalget i kor. Og så fik Lars for 27. gang sin vilje og gaver i både poser og sække, fordi han lovede dem at blive selvvalgt statsminister igen, igen. For de havde jo ikke andre emner til posten, der er lige så gode til at besnakke venstreflokken, som Lars Løkkehjul. Og som fru Støjeberg sagde i TV for nylig.

"Vi har ikke et bedre emne som formand end Lars i Venstre." Så galt kan det gå i et gammel førhen agtværdigt bondeparti.