Det er egentlig en ret smuk plante. Bladene er elegante og takkede. Stænglerne skyder villigt op med deres frodighed. På kort tid kan de skyde fire meter op. Man skal dog ikke så sådan en ud til vejen. Kommer lovens lange arm forbi, bremser de op og går til angreb på synderen, som greb de en tyv på vej ind af et vindue i det ene ben.

Op skal den. Med rode. Den er ulovlig. Man må ikke dyrke hamp i Danmark. Med grundlag i loven om euforiserende stoffer får man en bøde, eller kan blive sat i brummen.

Naturens dyr og vækster bliver i stigende grad underlagt lov og orden. Regeringen vil gene beskyttes os mod at blive selvdyrkere for at hindre os i vores eget forfald til en salig pibe i ny og næ. Forbuddet er mere drevet af moral end af noget andet.

Først dyr, så mennesker

Det er dog ingenting ved siden af den kommercielle kontrol med frø. "Forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale" er på vej til vedtagelse i EU. Det er en sammenskrivning og revidering af tolv direktiver. Når det bliver en forordning, er det ikke muligt med national tilpasning eller noget. Det er bare lov.

Selvom gener og frø er små, gemmer de på en stor historie. Det er fortællingen om hvad EU går ud på: at sikre de store industrier og monopoler særlige fordelagtige positioner ved at gøre livet surt for konkurrenter. Frø kommer under kontrol. 

Når det bliver en forordning i EU, er det ikke muligt med national tilpasning eller noget. Det er bare lov.

Frø er begyndelsen i en lang fødekæde. Kontrol med denne sektor af stor betydning for resten. Det ved Monsanto, Dow, KWS og Syngenta, der kontrollerer 58 procent af frømarkedet. Når det først er langt begynder sprøjtning, vanding, høst, industriel bearbejdning og salg via distribution og til forbrugerne i kædernes butikker.

Ifølge forordningen bliver godkendelse af sorter reelt tilpasset det kapitalistisk industrialiserede landbrugs brug af kemikalier og fødevareindustriens krav om ensartethed.

To tredjedele af Danmark er opdyrket. 80 procent af afgrøderne bliver anvendt til dyrefoder. Hertil skal lægges, at dansk landbrug opdyrker et areal i Argentina og Brasilien, som svarer til Sjælland, med soja til svinefoder.

Kun afgrøder på 10 procent af det dyrkede areal bliver brugt direkte til mad. Denne skæve fordeling er i sig selv et stort økologisk aftryk.

Homogeniseringen og monokulturen er i dyb modstrid med behovet for at producere fødevarer i miljøer, der fungerer som økologiske biotoper, hvor netop en stor diversitet (forskellighed og mangfoldighed) er selve essensen.

Forordningen burde sigte mod at fremme diversitet, for eksempel ved, at forædling af regionale arter – hjemmehørende danske arter – i samspillet med andre dyr og planter indgår i bæredygtige biotoper. De er tilpasset klima, lys og samspillet med andre planter samt dyr.

Hvis der er stor diversitet, vil det også være nemmere for planter og dyr at tilpasse sig klimaændringerne. Tilmed vil egnskvaliteter og mangfoldigheden også kunne giver mad, der smager godt og varieret. Det er jo også er en kvalitet.

Truede dyr og planter

Nu sker det modsatte. Standardiseringen er et skridt i retning af den monokultur og intensitet, der er med til at reducere diversitet med planter og dyr. På den lange bane er det yderst kritisk og kortsigtet.

Ifølge miljøministeriets Landsplanredegørelse er 6.500 ud af 32.000 danske plante- og dyrearter truet. Idet ministeriet godt ved, at dette er et problem, bliver der forfulgt en strategi med at tage dyrkningsarealer ud og i stedet lade dem springe i skov, være vådområder med videre.

På en måde er det sympatisk, men det er et problem, at disse zoner får status som naturreservater. Det bliver en legitimering af et landbrug, der fortsætter som hidtil med fokus på moneter.

Den grundlæggende funktion for produktion af fødevarer i Danmark burde være at skaffe dejlig mad til os. Frodighed i landskabet må være et andet mål. Ikke for at det skal være smukt, men for at udbygge naturens diversitet, som er vores primære livsgrundlag, samtidig med at det vil være en realiseret etisk holdning til vores ligeværdige planter og dyr.