18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gule anker sjældent arbejdsskadesager

Gule anker sjældent arbejdsskadesager

Hos de gule fagforretninger er det billigt at være medlem. Til gengæld fører de sjældent arbejdsskade-sager til tops i retssystemet.

FOTO: PN
1 af 1

De gule fagforretninger, som Krifa, Det Faglige Hus og Business Danmark, fører sjældent arbejdsskade-sager til tops i retssystemet, skriver Avisen.dk.

De gule er også yderst tilbageholdende, når det gælder om at anlægge sag ved domstolene mod Ankestyrelsen i sager, hvor det handler om at få fastlagt graden af tabt arbejdsevne og erstatning i forbindelse med en arbejdsskade.

- Der er en klar overrepræsentation af de traditionelle fagforbund, der fører de her arbejdsskadesager ved de højere retsinstanser, siger advokat med speciale i arbejdsskadesager Martin Haug fra firmaet Rosberg & Haug Advokater.

Som årsag til, at de gule ikke fører flere sager, peger han på, at det er dyrt at føre føre retssager ved domstolene og endnu dyrere ved landsretter og Højesteret.

Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, skriver i en mail til Avisen.dk, at "Kristelig Fagbevægelse afslutter langt de fleste arbejdsskadesager ved forlig, eller vi anlægger sag ved byretten, og vi anker tabte sager, som vi ud fra en juridisk vurdering finder, der er belæg for at anke".

Ifølge Martin Haug har der hos den traditionelle fagbevægelse været en tradition for at forsøge "at flytte hegnspæle" via domstolsafgørelser:

- Man fører sager, som måske ikke nødvendigvis er oplagte vinder-sager, men sager hvor man forsøger at påvirke retspraksis til fordel for lønmodtagerne. Måske skal der føres seks-syv sager, og så får man først hul på bylden i den 8. sag. Så kan den afgørelse bruges som løftestang for fremtidige sager.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2013 - 12:30   08. okt. 2013 - 12:30

De gule

bi@arbejderen.dk