25 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Håbets sanger er død

Pete Seeger 1919-2014

Håbets sanger er død

Den amerikanske folkemusiker og aktivist Pete Seeger sov mandag stille ind på et hospital i New York. Han blev 94 år gammel og kæmpede hele sit liv for en bedre verden.

Folkesangeren Pete Seeger boede i mere end et halvt århundrede i et hus i bjergene ved Hudsonfloden nord for New York sammen med sin kone, Toshi.

Pete Seeger holdt stædigt fast i et håb for menneskeheden på trods af de krige, han kæmpede mod til det sidste.

Han havde selv bygget huset, og nogle af byggestenene havde en særlig historie: Klu Klux Klan havde brugt både sten og køller til at angribe Pete Seeger og den sorte kommunist og sanger Paul Robeson efter en koncert i Peepskill, få kilometer borte. Efter angrebet samlede Seeger nogle af stenene for at bruge dem til den mur, han var ved at bygge til huset.

Anekdoten er typisk for folkemusikeren, der aldrig lod modstand gå ud over sit gode humør eller sin kamp.

Op gennem 50'erne og 60'erne ophidsede Seeger både de kutteklædte racister og den amerikanske regering i en sådan grad, at han blev blacklistet fra tv i 16 år og udsat for en række overgreb. Med sange som We Shall Overcome og Where Have All the Flowers Gone kæmpede han for rettigheder til sorte og for fred. Det blev han ved med indtil sin død mandag i New York, 94 år gammel.

Denne maskine omringer had

Pete Seeger blev født i New York i 1919 i en familie af tysk, engelsk, fransk, hollandsk og irsk afstamning. Hans far var musikprofessor, og selv valgte den unge Seeger hurtigt banjoen som sit foretrukne instrument. Hans musikalske rejse begyndte for alvor i 40'erne sammen med sangeren Woody Guthrie i gruppen Almanac Singers.

Han fik sine første hits med sange som Guantanamera og If I Had A Hammer i bandet The Weavers.
Med banjoen som våben sang han for i tusindvis af forsamlinger, demonstrationer og koncerter og fik alle andre til at synge med. Musikken var en fælles oplevelse for Seeger, der med største fryd gik på opdagelse i sangskatte fra USA, Latinamerika og Afrika, lånte melodier og lavede nye i det han kaldte the folk process.

Mere end nogen andet stod Seeger bag 60'ernes folk revival, hvor gamle folkesange blev genoplivet, nye skrevet, og det hele brugt i kampen for et andet samfund.

Sammen med Guthrie blev han en vital inspiration for folk som Bob Dylan og Bruce Springsteen. På Guthrie's guitar stod den berømte tekst, This Machine Kills Fascists (Denne Maskine Dræber Fascister). Seeger havde en anden indgang til emnet. På hans banjo står der Denne maskine omringer had og tvinger det til at overgive sig.

Idømt to års fængsel

I 1955 blev Seeger anklaget af den antikommunistiske senator McCarthy's Komité Mod Uamerikansk Virksomhed. Seegers brøde var, at han havde spillet sange om fred og sammenhold for fagforeninger, kommunister og borgerrettighedsaktivister.

Komitéens afhøring af Seeger er en opvisning i McCarthy-æraens galskab. Samtidig er den ret underholdende læsning. I løbet af den langvarige afhøring forsøger komitéen at få Seeger til at tilstå, hvor han har optrådt og angive, hvem der har deltaget i arrangementerne.

Han afviser naturligvis at svare på spørgsmålene, men tilbyder til gengæld at synge de nævnte sange for den stadig mere irriterede dommer, der til sidst med dirrende stemme må opgive sit foretagende. Det afholdt dog ikke komitéen fra at idømme Pete Seeger to års fængsel for at være uamerikansk oveni den permanente blacklist.

- Den tid lærte mig, at der er 101 måder at omgå en boykot på. Kulturel guerillataktik, kalder jeg det. Hver gang McCarthys folk kaldte mig en landsforræder, gav de mig gratis reklame. Jeg fik job på skoler og i lokalradioer, hvor jeg kunne gå ind og tale med folk, fortalte Pete Seeger om tiden.

Sange for fred

Han blev efter 60'erne et ikon for fredsbevægelsen i USA og gik forrest i kampen mod Vietnam-krigen, ligesom han i øvrigt senere gjorde mod krigene i Irak og Afghanistan. Han engagerede sig i bevægelser for en Hudsonflod uden forurening og stillede op og spillede i små og store forsamlinger, for skolebørn, arbejdere, studenter, nødlidende landmænd og aktivister på Wall Street, selv i en meget høj alder.

Han var et menneske, der var nysgerrig på verden og inspirerede folk, der mødte ham. Da jeg besøgte ham i hans hus i Beacon, New York i 2001, fortalte han engageret om den danske højskolebevægelses afgørende indflydelse på den sorte borgerrettighedskamp. Han spurgte interesseret til nærværende dagblad og gik ind i et forsvar for kommunisternes rolle, selv om han selv havde forladt det amerikanske kommunistparti i løbet af 50'erne.

Seeger modtog senere et hav af hædersbevisninger og kom i rockens Hall of Fame. Med hans egne ord blev han alt for respektabel. I 2009 spillede han for flere hundredetusinde mennesker ved Barack Obamas indsættelsesceremoni i Washington. Med resterne af sin stemme sang han for på Woody Guthries This Land Is Your Land. Men han kunne ikke nære sig for at synge et vers, der var blevet udeladt af de officielle sangbøger. Et vers, der gjorde grin med den private ejendomsret. Sådan var Pete Seeger.

Sidste år døde hans livsfælle og kone gennem 70 år, Toshi. Pete Seeger spillede koncerter og holdt foredrag indtil for få måneder siden, selv om stemmen næsten var brugt op. Han holdt stædigt fast i et håb for menneskeheden på trods af de krige, han kæmpede mod til det sidste.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2014 - 12:06   28. jan. 2014 - 14:28

Mindeord

af Peter Rasmussen