Kære regering!

Så er vi i gang med et nyt år. Forhåbentligt det år, hvor I vil indfri de løfter til kronisk syge, som I gav, mens I stadig var i opposition. Husker I, hvordan I lovede at gøre en indsats for dem, der mister enhver forsørgelse som følge af sygdom? De mange – tre om dagen – der falder gennem sikkerhedsnettet, fordi deres sygedagpenge slipper op og de ikke er berettigede til anden forsørgelse, for eksempel kontanthjælp.  "Man bliver ikke rask af at blive fattig," sagde I dengang. Kan I huske det?

Der er som bekendt ikke kommet en løsning endnu. Varighedsbegrænsningen er aldrig blevet ophævet som lovet. Sagen er sendt i et hurtigtarbejdende udvalg, men det går vist lidt trægt. I hvert fald hører vi ingenting derfra.

Delvis raskmelding

I Gigtforeningen håber vi, at der meget snart kommer en løsning. Og meget gerne en flerstrenget løsning: For nogle er løsningen en aktiv og målrettet indsats, så de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. For andre – dem, der på grund af sygdom er tvunget helt ud af arbejdsmarkedet i flere år – må I sikre en værdig forsørgelse.

Mange mennesker vil gerne blive i beskæftigelse trods kronisk sygdom.

Lad mig prøve at forklare: Mange mennesker vil gerne blive i beskæftigelse trods kronisk sygdom. Og vi ved, at en aktiv, koordineret og tværfaglig indsats, herunder delvise raskmeldinger, er gavnligt for de fleste sygemeldte og sikrer, at de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor vil det være oplagt, at man i langt højere grad end i dag møder den sygemeldte med netop dette.

Men der også andre alvorligt syge, hvor lægerne har svært ved at finde på den rette diagnose og dermed den rette behandling. For eksempel mennesker med gigtsygdomme som LUPUS eller Wegeners Granulomatose.

Løfterne må indfries

Det tager tid at få stillet diagnosen, at finde den behandling, der virker, og at få sygdommen stabiliseret. Indtil da kan smerterne og de mange bivirkninger fra medicinen være overvældende og arbejdsevnen absolut nul.

Det er blandt andet denne gruppe mennesker, som I engang lovede at hjælpe ved at sikre, at de ikke skal have frataget deres forsørgelse under sygdom. Og det forventer vi naturligvis, at I står ved.

I Gigtforeningen glæder vi os til, at I, kære regering, går i gang med at indfri jeres løfter til de mange, der som følge af sygdom risikerer at miste enhver indtægt. Og vi kan godt leve med et flerstrenget forslag. Det er efterhånden længe siden, I lovede at gøre noget på området. Vi venter i spænding: Mon ikke snart der kommer en ordentlig løsning? I morgen? I år?