Kære genvalgte borgmester i Aarhus og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Jakob Bundsgaard!

Vi forstår godt, hvis det en gang imellem går lidt hurtigt, og hvis der kan ryge en finke af panden. Men der er noget, du har misforstået, som vi gerne vil rette op på.

Derfor synes vi, at det ville være godt med dialog. Som a-kasse-fagforeningsledere i Aarhus kan vi nemlig ikke genkende det billede, du har tegnet i pressen på det sidste: At der bliver sanktioneret for lidt i a-kasserne, og at der derfor er brug for, at vi bliver set grundigt efter i sømmene. Tro os, Jacob: Det bliver vi hele tiden.

A-kasserne er ikke stater i staten, der bare kan sidde og være flinke ved vore medlemmer og sige, at ”det går nok, bare du overholder reglerne næste gang”. Nej, vi har nogle ret præcise rammer at arbejde inden for, og det gør vi.

Skal der sanktioneres, bliver der sanktioneret, og vi bliver løbende set efter i kortene. Dine antydninger af, at vi har en skjult dagsorden og helst ikke vil presse vore medlemmer ud i jobs uden for vore respektive områder, taler for sig selv.

Vi har kun én dagsorden: at hjælpe vore medlemmer i arbejde så hurtigt som muligt. Men nu vi er ved dagsordenerne: Det er vel ikke dig, der har en skjult dagsorden, Jacob?

Dit angreb på a-kasserne kommer, fordi tal viser, at der i jobcentrene sanktioneres mere end i a-kasserne. Vi vil gerne minde dig om, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har fastslået vores fejlprocent til 3-5 procent - og at en undersøgelse har stemplet langt de fleste midtjyske jobcentres sanktioner som i strid med loven.

Gulerod frem for pisk

Vi vil blot slå fast, at vi sanktionerer, når der skal sanktioneres, men heller ikke oftere. Vi kender udmærket reglerne om, hvornår der skal bruges pisk og hvornår, der skal bruges gulerod. Men vi er ikke spor flove ved at indrømme, at vi bedre kan lide gulerødder end piske.

Skal a-kasserne køres ud på et sidespor, fordi Kommunernes Landsforening foretrækker de kommunale jobcentre og derfor skal have nogle kanoner kørt i stilling?

Vort udgangspunkt er ikke, at ledige vil gøre alt, hvad de kan for at snyde systemet. Vort udgangspunkt er, at det faktisk er belastende at være ledig, og at de ledige sendes ud i et forhindringsløb mellem konstante regler og krav. Problemet er derfor ikke, om ledige gør alt for at omgå reglerne. Problemet er, at der ikke er de job, der er brug for. Kort og godt.

Og så er vi tilbage ved mistanken om en skjult dagsorden. Handler det her om, at a-kasserne skal køres ud på et sidespor, fordi Kommunernes Landsforening foretrækker de kommunale jobcentre og derfor skal have nogle kanoner kørt i stilling?

Lad os nu ikke tage de arbejdsløse som gidsler i et eller andet underligt magtspil om fremtidens indsats for de ledige. Det ville ærlig talt ikke være særlig kønt at se på.

Det gode samarbejde

I Aarhus har vi et godt samarbejde mellem a-kasser, jobcentre og det lokale erhvervsliv, hvor samspillet mellem den kommunale og a-kassernes indsats giver resultater. Smidighed, fleksibilitet og personligt kendskab til medlemmerne skal sammen med nødvendige regler og sanktioner skabe løsninger.

Det mener vi faktisk at kunne dokumentere, at vi er ret gode til i a-kasserne. Jobcentrene gør det på deres måde, og vi gør det på vores måde. Men vi gør det alle inden for reglers og loves ramme, og det har vi heldigvis Arbejdsmarkedsstyrelsens ord for.

Men lad os sætte os sammen og snakke om det, Jacob. I den lokale beskæftigelsespolitik i Aarhus Kommune skulle vi jo helst være enige om både målet og om, hvordan vi når det. Og vi kan ikke forestille os andet, end at du værdsætter det meget store arbejde, a-kasserne under LO Aarhus står for i det daglige.

Klaus Jensen, 3F TL, Lars Yderholm, 3F Rymarken; Dorthe Krintel, FOA; Per B. Prang, Dansk El-Forbund; Harry Børsting, Dansk Metal; Morten Stenbæk Pedersen, Malerne; Berit Dehli, HK Østjylland; Verne Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland Anders Isaksen, Ejendomsfunktionærerne og Dorthe Hindborg , TL Østjylland