Det er svært at være enig med Hørning i forbindelse med hans kronik "Karl Marx og socialismen i Cuba" 17.–19. april).

Jeg ved ikke særlig meget om Cuba, heller ikke om marxisme; jeg reagerer på Hørnings artikel på grund af min sunde fornuft.

Jeg er sikker på at Marx var en stor politisk filosof, også at han har betydet enormt meget for alle mennesker, der har kæmpet og arbejdet for socialisme overalt i verden.

Men det er mig en gåde, hvordan Per Hørning kan overse, at en væsentlig del af de problemer, der truer verdens samfund i dag, ikke fandtes på Marx’ tid. 

Hvordan kan Per Hørning overse, at en væsentlig del af de problemer, der truer verdens samfund i dag, ikke fandtes på Marx’ tid?

Jeg er overbevist om, at en så intelligent mand som Karl Marx, hvis han havde levet i dag, ville have prædiket: "Der skal ikke produceres for at opnå økonomisk merværdi, den merværdi der kommer ud af den nødvendige produktion må være menneskers trivsel", og "Menneskers trivsel afhænger af, at klodens ressourcer rækker til at dække alle klodens beboeres behov", og "Menneskers trivsel kræver at ingen, heller ikke naturen, udbyttes", og "Hvis økonomien får lov til fortsat at bestemme, så vil menneskelig trivsel være historie om føje generationer".

Dette er lige så kontroversielt i dag, som Marx’ idéer om socialisme og kommunisme var i 1850. Og der er sikkert lige så mange kloge og dygtige mennesker, der arbejder for omstilling til bæredygtighed i 2000-tallet, som der var kloge og dygtige mennesker der arbejdede for social retfærdighed i 1800-tallet.  

I Cuba har jeg med egne øjne set økonomisk ulighed. Jeg så også interesse for bæredygtige alternativer på mange områder. Jeg håber at nummer to eksempel bliver det, der skal dominere i Cubas fremtid.