Du tror måske, at du ved noget om isolation, men det gør du ikke. Du har måske en pårørende i fængsel, som har oplevet det og fortalt dig om det. Men stadigvæk, du kender det ikke.

Du kender ordet; men mellem ord og virkelighed, er der en verden. Du kender ikke den verden. For ligesom du kender ordet tortur, véd du ikke hvordan det føles. Isolation er tortur. Statstortur. Officiel tortur. Regeringssanktioneret tortur. Nogen vil måske kalde det hysterisk eller overdrivelse.

Nogle af os har levet i isolation længere end de fleste amerikanere har været i live. Jeg har set mænd drevet fuldstændig til vanvid af hjerteknusende ensomhed. Som har skåret deres arme i skiver indtil de lignede jernbanespor. Eller brændt sig selv levende. Jeg har set det. Jeg har lugtet blodet. Jeg har lugtet den kvalmende stank af røgen. Hvorfor gør de det? Fordi mennesker er sociale væsener, og isolationsfængsling dræber det, som er menneskeligt i os.

Jeg har set mænd slået, mens de var i håndjern; givet stød med el-stokke og elektriske skjolde og gasset med peber spray - i virkeligheden en form for flydende cayennepeber, som brænder øjnene, næseåbningen og munden.

USA indledte sit andet århundrede med massefængsling. USA bryder enhver rekord i undertrykkelse. Det bryder også enhver rekord med hensyn til isolationsfængsling - isolerer og torturerer flere og flere mennesker.

1890 afgjorde USA’s højesteret, at isolationsfængsling af en mand på dødsgangen i Colorado var forfatningsstridig. I dag vil sådan en tanke være latterlig - ja, utænkelig.

Der sidder over 100.000 mennesker i isolation over hele USA. Det er et meget forsigtigt skøn. Men uanset antallet er den nøgne kendsgerning: isolation er tortur ifølge international lov. Punktum.

Hvis det sker mod blot én mand, mod én kvinde, mod ét barn er det tortur og en forbrydelse ifølge international lov. Fordi sådan en politik har et eneste formål: at ødelægge mennesker ved at ødelægge deres sind. Det er grusomt og en krænkelse af USA's forfatning.

Tilsyneladende var det sådan i 1890’erne, men sådan er det ikke nu - formentlig fordi der er forskel på, hvem der sad i fængsel dengang - og hvem, der sidder der nu! Det vil måske forbavse dig at høre, at i slutningen af det 19. århundrede var sorte et lille mindretal i amerikanske fængsler, og da antallet voksede, og man opbyggede fængselsindustriens kontrakt-arbejde - i realiteten slaveri med et andet navn - kom det største boom i fængsling af sorte.

Det var i tiden efter borgerretsbevægelsen og de sorte befrielsesbevægelser, da sorte i stort antal opponerede mod systemet med hvidt overherredømme, politibrutalitet og racistiske domstole.

Aldrig i den moderne verdens historie har vi set et så udstrakt maskineri til undertrykkelse, og USA er verdens indiskutable leder, når det gælder fængsling af dets borgere. Hverken Kina, Rusland eller nogen anden nation kommer tæt på.Som professor Michelle Alexander så rammende har beskrevet det, har USA genindført de nye racelove, the "New Jim Crow" - som han kalder det [en henvisning til racelove i USA, som var i kraft mellem 1876 og 1965]. Mens antallet af fanger eksploderer, understøtter lovene mere og mere denne undertrykkelse og bliver mindre nidkær om menneskerettigheder og lige adgang til retfærdighed ved domstolene.

Dette er problemer uanset om administrationen har været republikansk eller demokratisk. Men hvis vi ønsker at stoppe isolationsfængsling, kan vi få det til at ske.

Hvis vi ønsker frigivelse af folk som Delbert Africa, Mike Africa, Russel “Maroon” Shoaz, Janet Africa, Phil Africa, Janine Africa, Chuck Africa, Leonard Peltier, Jalil Muntaqim, Ed Africa, eller dr. Mutulu Shakur, kan vi få det til at ske. Vi må kæmpe for det. Bevægelse giver forandring. Så lad os skabe sådan en bevægelse, at den ryster jorden!

Stol ikke bare på stemmeretten, for politik er blot forræderiets grusomme kunst. Stol på at arbejde sammen og at kæmpe for forandring.

Ned med isolation!

Luk Attica!

Ned med det fængsels-industrielle kompleks!

Talen blev holdt 14. september til deltagerne i en konference i Riverside Church i New York om massefængslinger i USA. Mumia Abu-Jamal talte til deltagerne over en video-netforbindelse.