07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Åbent medlemsmøde i IF Aalborg

Internationalt Forum

Åbent medlemsmøde i IF Aalborg

Socialisternes Hus, Søndergade 12.

18 aug 2016

Internationalt Forum, IF, er en solidaritetsorganisation, der støtter de folkelige kræfter, som kæmper mod undertrykkelse og udbytning over alt i verden.

"Det er tid til en fed sensommer og et hedt efterår fyldt med international solidaritet og antiimperialistisk arbejde!" Det skriver lokalafdelingen af IF i Aalborg og indbyder alle interesserede – også dig der ikke er medlem endnu – til det første medlemsmøde efter sommerferien.

Nu på torsdag klokken 19 i Socialisternes Hus, Søndergade 12, skal der snakkes om, hvad der kan laves i efteråret.

På dagsordenen er blandt andet brainstorm af mulige aktiviteter efterfulgt af planlægning af aktiviteter.

Det er muligt at kontakte Aalborg lokalafdeling på e-mail: internationaltforumaalborg@gmail.com.

Ud over Aalborg har Internationalt Forum lokalafdeling i Aarhus, Odense, Svendborg og Maribo og i København.

Som medlem af Internationalt Forum modtager du tidsskrift GAIA samt, efter dit eget ønske, det interne medlemsblad og Palæstina Orientering. Alle medlemmer betaler 100 kroner årligt.

Læs mere på: internationaltforum.dk