Årets Cuba-fest lørdag den 19. januar
Årets Cuba-fest lørdag den 19. januar
Hvis der er to lande, der står sammen i kampen for en bedre verden, så er det Cuba og Venezuela. Kom og fest for revolution og håb, lyder opfordringen fra Dansk-Cubansk Forening og Byggefagenes Samvirke i København, som i fællesskab arrangerer "Årets Cuba-fest".
Om to uger afholdes "årets Cuba-fest", som Dansk-Cubansk Forening formulerer det.
Årets Cuba-fest starter klokken 18 - lørdag den 19. januar.
Stedet er hos fagforeningen 3F, Mølle Alle 26 i Valby... tæt på Valby Station.
Det bliver en fest med det hele:
- Tre-retters festmiddag.
- Taler ved Cubas ambassadør Yamira Cueto og ved Venezuelas Chargé d'Affaires Roger Corbacho.
- Dansefest til livemusik ved gruppen Son Danesas.
- Righoldig cubansk bar.
Alt dette får man for 200 kroner. Fra klokken 20 (efter middagen) kan man købe billet for 50 kroner i døren. Men: Alle, der vil spise med, skal inden festen købe en billet.
Det kan du gøre ved at sende en mail til Dansk-Cubansk Forening: post@cubavenner.dk. Du kan også ringe onsdag i kontortiden til 3810 1550, og du kan gå hen i fagforeningen 3F (BJMF) i Mølle Alle 26 i Valby og købe en billet i receptionen.
Overskuddet fra festen går til ofrene i Cuba efter orkanen Sandy, der skadede 130.000 boliger og kostede 11 mennesker livet samt ødelagde værdier for milliarder.
Men festen er først og fremmest en hyldest til Cuba i anledning af årsdagen for revolutionens sejr. I januar 1959 brød Batistadiktaturet sammen, diktatoren flygtede, og siden har cubanerne opbygget deres frie og socialistiske samfund.... Og spredt håbet og troen på et andet og bedre samfund til Latinamerika og resten af verden.
Det håb omsatte venezuelanerne i 1998 til virkelighed med valgsejren til Hugo Chávez, som siden har stået i spidsen for den såkaldte Bolivarianske Revolution, der har forandret livet for millioner af fattige mennesker i Venezuela, givet håbet mere endnu liv og næret en venstrebølge i Latinamerika. Revolutionen er frisk, men Chávez er alvorlig syg.
Ved Cuba-festen vil Venezuelas repræsentant i Danmark tale om situationen i Venezuela.
Hvis der er to lande, der står sammen i kampen for en bedre verden, så er det Cuba og Venezuela! Kom og fest for revolution og håb, lyder opfordringen fra Dansk-Cubansk Forening og Byggefagenes Samvirke i København, som i fællesskab arrangerer "Årets Cuba-fest".