Årets Cuba-lotteri er skudt i gang: Vind rejse
Årets Cuba-lotteri er skudt i gang: Vind rejse
7000 lodsedler a 10 kroner sælges frem til den 3. december. Søndag den 6. december trækkes vinderne. Det sker klokken 17 på Verdensjulemarkedet i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby.
Det er nu 23. gang, at Dansk-Cubansk Forening ruller sit store, årlige Cuba-solidaritetslotteri ud.
Hovedpræmien er som de tidligere år to flybilletter til Cuba til en værdi af 16.000 kroner. Dertil 42 andre gevinster.... rom, cigarer, dvd'er, gavekort, Cuba-kalendere.
Overskuddet fra lotteriet går til et miljøprojekt.
De 7000 lodsedler a 10 kroner sælges frem til den 3. december. Tre dage senere, nemlig under Verdensjulemarkedet søndag den 6. december trækkes vinderne af alle præmier. Det sker klokken 17 i Casa Latinoamericana på Høffdingsvej 10 i Valby.
Men folk i hele landet kan roligt købe lodder, for vindernumrene offentliggøres i dagbladet Arbejderen, i bladene Kommunist, SKUB og Cubabladet i december samt på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: cubavenner.dk.
Overskuddet fra lotteriet går til et miljøprojekt, oplyser Dansk-Cubansk Forening.
I lodsedlen kan man læse om Cubas indsats for at skabe et bæredygtigt samfund, at Rio-erklæringen er skrevet ind i Cubas forfatning, og at en stor del af Cubas grøntsager i dag dyrkes i økologiske byhaver.
Konkret går overskuddet fra lotteriet til et mekanisk renseanlæg, der skal "fjerne plastic, dåser, papir og andet fysisk affald fra Cojimar-floden, inden flodens vand bringer det ud i havet og forurener de smukke strande omkring Cojimar", som der står i lodsedlen.
Lodsedler til sig selv og til videresalg kan bestilles med en mail til post@cubavenner.dk, et opkald onsdage mellem klokken 17 og 19 på telefon 38 10 15 50.... eller et brev til Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby.