3F Frederiksborg inviterer til ligestillingsdebat
3F Frederiksborg inviterer til ligestillingsdebat
Alle er velkommen 8. marts klokken 17 på Milnersvej 41D i Hillerød.
Kvindernes internationale kampdag den 8. marts markeres igen i år i 3F Frederiksborg.
Velkommen en aften i ligestillingens navn! En aften hvor vi åbner op for en bredere diskussionen: Ligestilling på arbejdsmarkedet, i parforholdet, i opdragelsen og så videre.
Arrangementet starter klokken 17, hvor der bydes på tapas.
Maria Saust Andersen, tillidskvinde på Biogen, holder årets 8. marts-tale og vil have særligt fokus på kvinders vilkår på arbejdsmarkedet.
Ingrid Ann Watson giver derefter et underholdende foredrag om ligestilling på hjemmefronten.
Kom og lyt til, hvorfor mænd ikke lytter og kvinder altid taler. – Eller er det omvendt?
En aften med grin og eftertænksomhed og måske lidt kærlig diskussion.
Ingrid Ann Watson er en ofte benyttet og velkendt foredragsholder, forfatter til to bøger om parforhold og ofte brugt ekspert i tv og aviser/magasiner, blandt andet på Godmorgen og Godaften Danmark.
Den musikalske underholdning leveres af Nøddeknækkerne, og jongløren Frederik leger med børnene.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne i 3F, Milnersvej 41D i Hillerød. Dog er tilmelding nødvendig på telefon 70 300 808.